Roskilde v Hillerød

Roskilde Bordtennis, BTK61 vs. Hillerød
Gæsterne fra Hillerød kom med et ungt hold til aftenens kamp (udover Carsten), de stillede med Andreas Törnkvist og Carsten Egeholt i 1. kryds og Andreas Kvist og Asbjørn Reenberg i 2. kryds.

Roskilde stillede med Finn Tugwell og Allan Bentsen i 1. kryds og He KeYi og Casper Gammelmark i 2. kryds.

1. Kamp. Finn Tugwell vs. Carsten Egeholt (11/9, 11/8, 13/11). Finn kommer først ind med sit offensive spil, og Carsten kommer hele tiden i defensiven – dog forsvarer den fightende Carsten sig godt. Baghåndsspillet var en vigtig brik til at trække sig sejrrigt ud af kampen. Finn vinder tæt 3/0.

2. Kamp. He Ke Yi vs. Asbjørn Reenberg (12/10, 11/3, 11/6). Hasse kommer lidt skidt fra start og Reenberg viser god gejst. Efter kinesisk sejr i første sæt, mister Asbjørn troen på det og Hasse kører kampen sikkert hjem.

3. Kamp. Allan Bentsen vs. Andreas Törnkvist (7/11, 9/11, 13/11, 11/5, 10/12). Det virker som om Allan undervurderer Törnkvist, som bringer sig foran 2/0. Herefter kommer Allan bedre i gang og trods matchbold til svenskeren i tredjesæt bringer Allan sig på 2/2. Kampen bliver vundet lidt heldigt af svenskeren med 12/10.

4. Kamp. Casper Gammelmark vs. Andreas Kvist (11/7, 11/8, 9/11, 8/11, 3/11). Gammelmark spiller godt og er bedst i de to første sæt. Herefter bliver der spillet to meget tætte sæt som går som fordel til Kvist. I afgørende sæt virker det som om Kvist har fået overtaget i serv retur, samt virker Gammelmark en smule modløs.

2-2 ved pausen.

5. Tugwell vs. Törnkvist (8/11, 11/6, 11/8, 8/11, 11/4) første sæt bliver vundet af Törnkvist og Finn viser tegn på træthed. Men Finn fighter og hiver sejren sikkert i hus.

6. Bentsen vs. Ege (11/6, 13/11, 11/7). Bentsen kommer hurtigt i defensiven, men som altid utroligt svær at slå forbi. Andet sæt er meget vigtigt som Allan vinder tæt. Herefter stresser Ege for meget og Allan kører den sikkert hjem.

7. Hasse vs. Kvist (10/12, 6/11, 11/3, 11/7, 11/6) Hasse kommer denne gang godt fra start og fører 7/1 i første sæt. Så begynder han at sove og vågner op til dåd i tredje sæt. Han finder en god taktik som holder kampen hjem.

8. Gammelmark vs. Reenberg (11/8, 11/7) Trods en fightende Reenberg er Gammelmark bedre og fører bl.a. 8/0 i første sæt, 7/1 i andet og 6/0 i tredje sæt inden kampen bliver afbrudt, da Hasse bringer den femte og sidste sejr i hus for BTK61.

En fortjent 5-2 til Roskilde, som kunne være blevet endnu større. Finn og Hasse var aftenens store spillere med hver 2 sejre.

Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man læse mere om de 16 ED-hold – ligeledes kan man læse nyheder fra både denne og de seneste sæsoner…

Forfatter: Roskilde
Kontaktperson tlf.: 50 85 05 85
Kontaktperson e-mail: henrik@dbtu.dk