Roskilde v København

Roskilde Bordtennis, BTK61 vs. Københavns BTK
Hjemmeholdet spillede igen uden Maze, med Allan og Finn i 1. kryds og Casper og Hasse i 2. kryds. Gæsterne spillede med svenskerne Anders Holm og Robert Eriksson i 1. kryds og juniorerne Henrik Laxby og Jonathan Stoner i 2. kryds.

Allan mod Anders, 1. sæt går til Anders med 11-9, derefter vinder Allan de næste 3 sæt efter mere aggressivt spil. Hasse mod Henrik, Henrik spiller en god kamp og slår Hasse med 3-1, Hasse er ikke oppe på samme klasse som tidligere, men Henrik er blevet bedre og fortjente sejren.

Finn mod Robert, det bliver en tæt og godt spillet kamp, Robert har presset Finn, men Finn vinder til sidst med mindst mulig margen, 11-9 i 5. sæt.

På bordet ved siden af mødes to juniorer, Casper og Jonathan, Casper vinder fortjent 3-1, han er foran i alle sæt og taber andet sæt efter 10-6 føring. Han er tidligere blevet stresset over disse tab, men er blevet bedre til at styre det.

Pause og 3-1 til Roskilde.

Efter pausen er det 1. kryds som kører sejren i hus, Finn slår Anders 3-0 efter en fin kamp, som dog ikke nåede samme højde som den tidligere. Allan slår Robert med 3-1, også forholdsvis sikkert, taber andet sæt efter 8-2 føring.

5-1 til Roskilde.

Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man læse mere om de 16 ED-hold – ligeledes kan man læse nyheder fra både denne og de seneste sæsoner…

Forfatter: Roskilde
Kontaktperson tlf.: 50 85 05 85
Kontaktperson e-mail: henrik@dbtu.dk