Roskilde – Køge, 5-1
Den sidste kamp i grundspillet stod mod de mulige finalemodstandere fra Køge Bugt. Vi havde sat os på 1- pladsen og Køge på 2. pladsen, så der var ikke det store at spille for.
Roskilde havde alligevel valgt at stille i næsten stærkeste opstilling for at give de 125 fremmødte en god eftermiddag i Roskilde Hallen, derimod manglede Køge nogle af deres profiler, så det blev spil til et mål.
1.runde
Michael Maze-Claus Rasmussen: Maze vandt 3-1 i sæt efter nogle gode dueller i en kamp der kun kunne gå en vej.
Casper Gammelmark-Frederik Nilsson: Casper var her oppe mod overmagten, men har godt af at få mange af disse kampe i kroppen. Frederik vandt 3-0, i en kamp hvor Casper først kom godt med i 3. sæt der blev tabt i ombolde.
2. runde
Finn Tugwell-Fredrik Lundquist. Finn vandt 3-1 i en ganske underholdene kamp, der var masser af god bordtennis og Frederik var rigtigt godt med i alle sættene, de tre første blev afgjort med 2 bolde.
Allan Bentsen-Joakim Andersson: En kamp som Allan vandt 3-0, lidt spænding i første sæt men Allan spillede godt i dag.
Pause og 3-1 til hjemmeholdet.
Maze-Frederik L: 3-0 til Maze i en kamp hvor der aldrig var tvivl om udfaldet. Maze var bare bedre i dag.
Finn- Claus: 3 x 11-7 til Finn, hvor Finn bare var et skridt foran Claus og lukkede kampen.
Slutresultat: 5-1 til Roskilde.
—
Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man læse mere om de 16 elitedivisionshold – ligeledes kan man læse nyheder om både denne og sidste sæson…