Rumænere søger klub

Undertegnede er blevet kontaktet af Benone Cristian Grigore, der er professionel bordtenniscoach og præsident for Köping Table Tennis International Academy i Sverige.
Han har en gammel ven fra Bukarest, Rumænien, hvis navn er Dan Radulescu, og som er 54 år. Dan er professionel bordtennisspiller og træner og har spillet i den rumænske Super League, den israelske Super League, 1. og 2. division i Spanien og Portugal. Han er spansk/israelsk statsborger, der nu bor i Frankrig, hvor han spiller i National League 3. Han er også interesseret i at spille i Danmark i 1.- eller 2. division.
Hvis han desuden får en god aftale som spiller og træner, kan han tage ophold og flytte til Danmark.

Det samme gælder for 53-årige Mike Diamandi fra Constanta i Rumænien, der både er træner/coach og defensiv spiller.

I sin klub i Frankrig har Dan Radulescu også to andre spillere, der gerne vil spille i 1.- eller 2. division i Danmark.
Det er 28-årige Stefan Moldoveanu og 23-årige Uta Adrian, der begge spiller med en positiv score i National League 3 i Frankrig.

For mere information og referencer er du velkommen til at kontakte Dan Radulescu på mobil (+34) 60-6755187 eller via e-mail: donti.dan66@hotmail.com
Du kan også kontakte Benone Cristian Grigore og høre nærmere (se herunder).

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson: Benone Cristian Grigore
Kontaktperson tlf.: (+46) 70-9901307
Kontaktperson e-mail: benonecristiangrigore@yahoo.se