Rusland dobbelte mestre

EM FOR UNGDOM 2007 BUTTERFLY FTZ ETTU

Den russiske hunbjørn satte sig tungt på tronen i “damernes” holdturneringer ved EM for Ungdom 2007 – både i Dame Junior og Pige vandt Rusland guldmedaljerne efter finalesejre over Rumænien (3-2), hhv. Ungarn (3-1).

Mens russerne var favoritter hos pigerne, var det ventet rumænerne, qua deres førstedame; Europas (normalt) suveræne nr. 1 Elisabeta Samara, kunne tage DJ-titlen, men et nederlag til Elena Troshneva banede vejen for russernes guldmedaljer.

På herresiden vandt favoritterne fra England i Herre Junior og Tyskland i Drenge – her var der reelt klasseforskel i finalerne, hvor især det engelske HJ-hold, hvor tre af de fire spillere kan være med i EM-forsvaret til næste sæson, var helt overlegne mod Tjekkiet (3-0).

Tyskerne slog i drengefinalen Frankrig med 3-1, og kun i doublen var franskmændene en reel match for vinderne – herunder kan ses de glade tyske drengeeuropamestre…

Se alle ungdomseuropamestre siden 1955 i DBTU’s Statistik – og læs mere om EM for Ungdom 2007 ved at følge linket – og læs meget mere om ungdomslandsholdsarbejdet under Landshold -> Ungdom

 

Forfatter: DBTU
Kontaktperson tlf.: 29 62 35 05
Kontaktperson e-mail: mads.sorensen@dbtu.dk