Sådan gik det…

KanalSport_big

 

Efter ni kampe på fire dage, en mislykket TV-kamp og et par store overraskelser, er der rigeligt at gøre status over i STIGA-divisionen.

Indiske Kamal fik sin debut i landets bedste række, og det gik nok ikke som hverken han eller Virum havde drømt om. I den første kamp mod OB tabte inderen til Jesper Hedlund og Andy Pereira. Kamal er på den seneste verdensrangliste placeret helt oppe som nr. 75, så begge nederlag var en kæmpe overraskelse. Virum endte med at tabe kampen 1-5, og eneste virumsejr stod Istvan Moldovan for, da han besejrede Klein-Døssing med 3-1.

Fredag aften formåede Nørreå at vinde med 5-4 i København. Den helt store “synder” var københavnernes Daniel Kosiba, som noget overraskende tabte til Erik Åhman. Holdkampen bar dog præg af, at begge hold var amputerede. Omar Assar havde et voldsomt hold i nakken og gik kun ind og “gav hånd”, mens Nørreås Carsten Egeholt var så uheldig at få en slem forstrækning ved stillingen 1-1 i sæt mod Ruben Jensen. I den afgørende double var Huang/Åhman en klasse bedre end Lau/Kosiba og vandt med 3-1.

Nørreå formåede dagen efter ligeledes at besejre Vedbæk med 5-4, og her var det Niclas Middelhede der viste klassen med to 3-0 sejre over Martin Monrad og Mie Skov. Igen var Åhman/Huang de stærkeste i en afgørende double, og denne gang gik det ud over Monrad/Kongsgaard.

Mandagskampen mellem Vestegnen og Søhøjlandet blev desværre ikke sendt live pga. problemer med signalet i hallen. Kampen vil blive vist idag kl. 10.00, 14.30 og igen kl. 20.30.

Hvordan det gik i de andre kampe kan ses her

Rød linje

– Holdopstillingen til aftenens kamp er nu kommet, og holdene stiller op således.

Vestegnen: Gustaf Ericsson, Viktor Frederiksson, Simon Nilsson og Jesper Dahl.

Søhøjlandet: Li Moding, Arvid Sunesson, Sebastian Loso og Emil Madsen.

Vestegnen vandt det omvendte opgør med 5-2, og aftenens kamp er afgørende for hvem der bliver hægtet af i bunden af rækken.

Der vil være optakt på KanalSport fra kl. 18.45, og der kan spilles på kampene hos DanskeSpil.

Rød linje

I weekenden spilles der masser af kampe i STIGA-divisionen, og allerede i aften tyvstarter weekendes program med bl.a. et spændende opgør i Remisen. København tager imod Nørreå, og det er samtidig toplistens nr. 1 (Huang), som møder nr. 2 (Assar). Det første opgør vandt Omar ganske let, men mon ikke Huang er ude efter sin revanche…?

Ligeledes i aften spiller Virum hjemme mod OB, og her er det helt store spørgsmål hvorvidt Virum stiller op med indiske Kamal. Inderen vil gå ind som STIGA-divisionens klart bedste spiller, og med ham på holdet vil Virum være farlige for alle hold. Efter OBerne tabte 5-4 (efter 4-1 føring), må de være sultne for igen at komme tilbage på sporet, så kampen i Virumhallen kan vise sig at blive yderst interessant.

Kampprogrammet byder også på et rigtigt bundgys. Virum tager imod Søhøjlandet, og den kamp kan blive utrolig afgørende. Virum har 7 points mens Søhøjlandet har 6, begge efter 12 spillede kampe, og det sejrende hold vil rykke over stregen og sende Vestegnen ned i den tunge ende. Sidst de to hold mødtes vandt Søhøjlandet med 5-4, men hvis Virum stiller med Kamal, så kan det blive svært for udeholdet.

Runden rundes af mandag med endnu et bundbrag. Vestegnen møder Søhøjlandet, og alt afhængig af weekendes resultater, så kan det blive en “vind eller forsvind” kamp for ét af holdene. Kampen kan naturligvis ses på KanalSport.

Se resten af kampprogrammet på Bordtennisportalen.

Forfatter: Christoffer Petersen
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk