Foreninger og sports- og idrætsklubber kan nu bestille Danske Hospitalsklovnes ‘Til og Fra’-julekort med skrabelod til salg i perioden søndag den 1. oktober til søndag den 31. december 2017.
På den måde kan klubberne tjene penge til nyt udstyr, fester eller sjove aktiviteter.
Børnene tjener helt op til 25 kr. pr. solgt pakke. Udover at tjene penge, støtter børnene hospitalsklovnenes arbejde på landets børneafdelinger.
Sidste år blev der solgt mere end 280.000 ‘Til og Fra-julekort’ af skønne forenings- og skolebørn. Børnene fik styrket fællesskabet og blev mødt af masser af smil på deres vej (se billedet herunder).
Læs mere her
Download plakat her
Om hospitalsklovnen
Hospitalsklovnen er en kikset figur, som barnet kan grine af eller skælde ud på. Hospitalsklovnen er den laveste i hierarkiet, og det er barnet, der bestemmer over hospitalsklovnen. Under en hospitalsindlæggelse bestemmer alle over barnet, og barnet kan derfor få en følelse af magtesløshed. Ved at lade barnet bestemme over hospitalsklovnen får barnet noget kontrol igen, og får lettere ved at håndtere de mange følelser, der opstår under en hospitalsindlæggelse. En hospitalsklovn er også en ven, som barnet kan stole på og måske tale med om emner, der kan være svære at tale om.