Foreninger, sportsklubber og skoleklasser kan nu melde sig til Diabetesforeningens skrabelodssalg i foråret 2016. På den måde tjener de penge til fælleskassen, samtidig med, de støtter diabetessagen.
– Diabetesforeningens skrabelotteri er en rigtig god måde for sportsklubber, skoleklasser og andre foreninger at tjene penge på samtidig med, at de støtter en god sag. Det er nemt og helt risikofrit at deltage som sælger i vores skrabelotteri, da det er gratis at være med, og fordi usolgte lodder blot sendes retur, siger Søren Biune, der er chef for marketing og fundraising i Diabetesforeningen.
Omkring to millioner kroner gik direkte videre til de mange klubber og foreninger, som deltog i salget. Pengene går blandt andet til lejrture, sportsrejser, nyt udstyr, fælles aktiviteter og meget andet.
I forårslotteriet 2016 er der 3.000 gevinster på lodderne. Heriblandt en Citroën C3 til en værdi af 139.900 kr. samt et drømmerejsegavekort til en værdi af 75.000 kr. Du melder dig til på hjemmesiden www.diabetes.dk/lotteri eller ved at kontakte Diabetesforeningen på tlf. 63 12 90 17 eller e-mail: skrabelotteri@diabetes.dk
Salgsperioden er fra den 1. marts til den 20. maj 2016. Læs mere på www.diabetes.dk