SAMTLIGE DANSKERE MED

16:15
Mie Skov kvalificerede sig med en klar sejr over schweiziske Monika Führer (4-0) til hovedturneringen i Dame Single ved VM i Kroatien.

Dermed er alle seks danske deltagere med i hovedturneringen i en eller flere rækker ved VM 2007!

Første runde i Dame Single spilles kl. 20:15 – lodtrækningen foretages senere i eftermiddag…

14:30
Det danske doublepar Christian Larsen/Christoffer Petersen er klar til hovedturneringen ved VM i Zagreb.

I den afgørende kval.kamp slog de Skirgaila/Zeimys, Litauen med 3-0, og indtræder nu i hovedturneringen, der indledes i aften…

13:45
Anne Cathrine Bomann er ude af VM’s singleturnering efter et klart nederlag på 1-4 til Karin Soko, Brasilien – trods dansk føring på 1-0.

AC spiller sammen med Mie Skov i 1. runde af Dame Double i aften…

13:00
Mie Skov er efter to overbevisende sejre i den indledende pulje klar til de afgørende kval.kampe ved VM i Zagreb – i sin anden kamp slog hun Selda Isik, Tyrkiet med 4-0 og satte dermed ikke sæt til i sine to første singlekampe.

Kvalifikationen spilles fra kl. 15:45, og der trækkes lod efter alle kval.puljer er færdigspillede – Mie skal bare vinde en enkelt kamp for at være med i hovedturneringen…

11:45
Doubleparret Christian Larsen/Christoffer Petersen vandt deres første kval.kamp ved VM i Kroatien – det blev 3-1 over det lettiske par Burgis/Sidorovs.

Næste kamp er kl. 14:00, hvor modstanderen er Skirgaila/Zeimys, Litauen – vinder det danske par denne kamp, er de i lighed med “OL-heltene” Michael Maze/Finn Tugwell klar til hovedturneringen ved VM 2007…

11:15
Mie Skov vandt sin første singlekamp ved VM 2007 i overlegen stil – det blev 4-0 over Diana Ristovska, Makedonien.

Mie spiller næste kval.kamp kl. 12:30, hvor modstanderen er Selda Isik, Tyrkiet.

Anne Cathrine Bomann vandt sin første kamp på walk over, da hendes modstander fra Congo; Dacha Mongondi ikke dukkede op.

AC møder i næste kamp Karin Soko, Brasilien – det er kl. 13:15…

DANSKE RESULTATER – 22. MAJ (KVALIFIKATION)
DAME SINGLE
Mie Skov – Diana Ristovska, Makedonien: 4-0 (11-6, 11-6, 11-1, 11-9)
Mie Skov – Selda Isik, Tyrkiet: 4-0 (11-2, 11-7, 11-5, 11-4)
Mie Skov – Monika Führer, Schweiz: 4-0 (11-8, 12-10, 11-8, 11-6)

Anne Cathrine Bomann – Dacha Mongondi, Congo: w.o.
Anne Cathrine Bomann – Karin Soko, Brasilien: 1-4 (11-5, 9-11, 5-11, 7-11, 4-11)

Larsen/Petersen – Burgis/Sidorovs, Letland: 3-1 (11-6, 4-11, 11-2, 11-4)
Larsen/Petersen – Skirgaila/Zeimys, Litauen: 3-0 (12-10, 11-5, 11-8)

Samtlige danske kampe kan følges på dbtu.dk under VM 2007 – og på ittf.com kan man læse “alt” om VM, se samtlige resultater, m.v.

Forfatter: DBTU
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk