Sanktioner i DT

Dragør er dømt som tabere af kampen i 3. division Øst mod Helsingør med cifrene 0-14 og tillige idømt en bøde for brug af ulovlig spiller. Dette skyldes, at klubben til kampen ikke fulgte de i Turneringsreglementet anførte regler:
 
§ 10. Brug af spillere – vejledning (uddrag)
Såfremt der mangler en spiller på holdet, så er det pladserne “A4” eller “B4”, der ikke benyttes, hvis der er tale om 4-personers-hold. Hvis det er 3-personershold, så er det plads C eller Z, der ikke benyttes.
 
Ballerup BTK er idømt bøder for udeblivelser i 1. division for Damer. Ballerup valgte senere at trække holdet, men da dette først skete efter kampene skulle være spillet, er der sanktioneret med disse bøder.

Begge sager vil senere kunne ses i DBTU’s Sagsoversigt, som bliver opdateret efter Uge 43…
 
Sekretariatet og TU anmoder klubber i Danmarksturneringen om at følge alle regler i Turneringsreglementet vedrørende DT – det kan f.eks. nævnes:
 
# Kampflytninger og øvrige ændringer skal anmodes fra begge klubber
# Dette gælder også ændring af spilletidsted og/eller spilletidspunkt
# Alle kampflytninger og øvrige ændringer skal godkendes af DBTU
# Dette gælder også ændring af spilletidsted og/eller spilletidspunkt
# Hjemmeholdet skal altid stå som hjemmehold og udeholdet vice versa
 

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: henrik@dbtu.dk