Düsseldorf indledte i fredags den nye sæson med en 6-3-sejr over et forstærket SV Weru Plüderhausen, med bl.a. Jan-Ove Waldner (nr. 21 på verdensranglisten) på holdet. Düsseldorf har også købt ind til den nye sæson, og har i hollænderen Danny Heister (23) fået en forstærkning, der skal danne første kryds med enten Michael Maze (26) eller Magnus Molin (82).

Selvom Düsseldorf i den nye sæson må regnes blandt favoritterne som forsvarerne mestre, var sejren over SV Weru Plüderhausen en fantastisk start for klubben, ikke mindst fordi man valgte at Maze kun skulle stille op i doublen, da denne holdkamp ikke er en del af den aftale, Maze har med Düsseldorf for sæsonen.

For udfaldet af kampen var det bemærkelsesværdigt at Danny Heister og Magnus Molin i Mazes fravær noterede sig for nogle imponerende sejre: Heister over Waldner med 11-9 i femte og Molin over Chen Hongyu (??) med de samme cifre. Også Düsseldorfs Bastian Steger (89) har fastholdt niveauet siden finalekampene i foråret og havde med sine to sejre over Aleksandar Karaksevic (56) og Yang Jianhua (??), stor andel i sejren.

Næste runde er 7. september ude mod TTC Zugbrücke Grenzau, der var i finalen i sidste sæson, med bl.a. Zhibin Chen (48) og Lucjan Blaszczyk (39) på holdet, der er ubesejrede inden mødet med Düsseldorf.

Se her alle enkeltresultater fra Düsseldorf mod SV Weru Plüderhausen

Forfatter: Jakob Harden
Kontaktperson tlf.: 43262117
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk