Det blev til sejr og nederlag i de to danskerkampe i Pingisligan mandag og tirsdag.
Mandag uddelte Eslöv med Kasper Sternberg æg i udekampen mod Warta, og Sternberg vandt således begge sine kampe – i single med 2 x to bolde over sin tidligere EAI-klubkammerat, islandske Gudmundur Stephensen, og i double med Johan Axelqvist over Stephensen og Robert Nilsson.
Christoffer Petersen og Rekord tabte tirsdag med 1-4 til Österlen – det belv 1-4 efter 1-0, og Petersen tabte både single og double, men pressede kinesiske Hong Zhi Jian godt undervejs.
På dbtu.dk kan man under Links se resultater, kampprogram og stilling, samt indviduel statistik – endvidere kan man finde links til danskerklubberne i den bedste svenske herrerække…
Den bedste svenske herrerække er nu er omdøbt til Pingisligan – to danskere er på plads i den 10 hold store række: Kasper Sternberg, der spiller i mesterklubben Eslöv og Christoffer Petersen, som man finder i Helsingborgklubben, Rekord.
Det er ikke kun navnet, der er ændret i Sverige – fremover spiller man “lynkampe”, der afvikles bedst af tre sæt, hvilket skyldes en aftale med svensk TV4, der ville have ultrakorte kampe, der passede godt til TV.
Der spilles bedst af fem kampe, hvor der spilles efter OL-systemet – én spiller to singler, to spiller en single + en double, hvilket altså giver fem kampe i alt.