Sejr og nederlag til HGI

Weekendens to kampe i herrernes elitedivision havde begge Hillerød som aktører – og det blev til en sejr og et nederlag til nordsjællænderne.

Lørdag blev det 4-6 mod BTK 61 efter føringer på bl.a. 2-0 og 4-3, og to kampen endte med to 5-sættere ved stillingen 4-4, der begge gik til gæsterne fra Roskilde.

Hou Yu Huang vandt begge singler for HGI – bl.a. hele 3-0 over He Ke Yi, mens Kenn Løkkegaard begge singler for BTK 61.

Lørdagens kamp kamp blev ifølge HGI overværet af ikke mindre end 100 tilskuere – dejligt med så mange mennesker til bordtennis i Elitedivisionen!

Søndag var det Københavns BTK, der gæste Fredensborgcenstret – og måtte rejse hjem med et nederlag.

HGI vandt kampen 6-3, og både Hou Yu Huang og Henrik Laxby vandt to singler i en kamp, der var helt lige indtil doublerne var spillet, inden hjemmeholdet gik fra 3-3 til slutresultatet – men først efter bl.a. to femsættere, der afsluttede kampen.

– de næste kampe i herrernes elitedivision spilles i perioden 21.-26. november…

Find “alt” om herrernes bedste række under Elitedivisionerne, hvor der bl.a. er links til det samlede kampprogram, stilling og toplister, m.v.

Samme sted kan ses alle informationer om elitedivisionen – med klubbernes egne ord. Se spillertrupper, medalje- og slutspilsbud, m.v. for Elitedivisionen for Herrer (pdf)…

FOTO: ELITEDIVISIONSBORDTENNIS I FREDENSBORG

Forfatter: DBTU
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk