Disse seks trænere (Louise Jakobsen, Sofie Bak-Jensen, Anja Jensen, Thomas Sørensen, Allan Boserup og Mads Westermann – bemærk: tre kvinder og tre mænd) har i lørdags været igennem tredje og sidste modul af klubtræneruddannelsen i BTDK regi – og de mangler nu blot at aflevere og få godkendt en skriftlig opgave, hvor fokus er på dem selv som trænere i fremtiden, inden de officielt kan kalde sig klubtrænere.
I kan godt glæde jer ude i bordtennis Danmark og ude i de seks træneres klubber for de har alle som trænere gennemgået en stærk udvikling, herunder er de ikke mindst blevet klogere på egne værdier, hvordan de gerne vil være som træner, hvordan en god træning ser ud for dem og hvordan de udvikler sig selv fremover – og koblingen mellem disse fire elementer. De var alle seks gode trænere, da de startede på klubtrænerkurset – nu har de bygget ovenpå et godt fundament og fremstår som endnu bedre og mere kompetente trænere.
Flere af dem har allerede nu planer om at fortsætte deres dygtiggørelse på DIF Træner 2 og senere Diplomtræneruddannelsen.
Tillykke så langt til jer alle fra underviserteamet Morten Kranker og Rasmus Klein-Døssing og fra Bordtennis Danmark.