Første runde af semifinalerne er spillet i Stigadivisionen.
For herrernes vedkommende bød den første semifinale i Odense på en gyser, hvor OB Bordtennis trak det længste strå. Ved stillingen 3-3 gik de sdiste to singler begge i 5. sæt. Både Morten Hyrup og Rasmus Klein-Døssing vandt dog deres kampe og OB kunne trække sig sejrrigt ud 5-3. Fyens Stiftstidende har bragt en artikel fra kampen med billeder som kan læses her.
Lettere gik det for Københavns BTK´s herrer, der var på besøg hos Kvik Næstved. Med KBTK i stærkeste opstilling lykkedes det at besejre Kvik Næstved 5-0, hvor KBTK kun tabte et enkelt sæt.
På damesiden kunne København BTK´s damer køre fra Odense med en sejr i baggagen over OB Bordtennis på 6-1 mens Ballerups damer vandt overbevisende 6-1 over Virums damer.
Læs mere om kampene på klubbernes hjemmesider:
Virum – Sorgenfri Bordtennisklub