Senior-DM i Odense i tal

22-årige Jonathan Groth, Roskilde blev dansk mester i herre single for fjerde år i træk. Han vandt i finalen over Kasper Sternberg Sjelle, København med 4-1.
– Det bliver aldrig en vane at blive dansk mester, sagde en glad Jonathan Groth efter sit fjerde danske mesterskab i træk. Jeg måtte i finalen spille op til mit bedste mod Kasper. Hvis jeg ikke hele tiden satte maksimalt pres på boldene, straffede Kasper det straks.
– Jeg er enormt lykkelig for dette mesterskab. Jeg var indlagt på hospital i Tyskland mandag til onsdag for mindre end en uge siden. Heldigvis kom jeg mig hurtigt oven på en formentlig tarmbetændelse.

VM udtagelse
Efter mesterskaberne udtog den eliteansvarlige Linus Mernstein de to finalister Jonathan Groth og Kasper Sternberg til VM i Suzhou i Kina fra den 26/4 til 3/5.

Den 22-årige lærerstuderende Mie Binnerup Jakobsen, København vandt sit første danske mesterskab i dame single efter at have slået den forsvarende mester Pernille Agerholm, Rønde med 4-2 i finalen.
– Det havde jeg ikke drømt om, sagde Mie efter finalen. På forhånd havde jeg ikke de store forhåbninger, da jeg mødte op med en ordentlig forkølelse. Jeg følte ikke noget pres i dag og spillede helt frit. Jeg kom uden forventninger og forlader Odense med to mesterskaber. Det er helt vildt, stråler en glad dobbelt dansk mester i dame single og dame double.

Herresingle, semifinaler

Jonathan Groth (1-2), Roskilde – Finn Tugwell (3-4), Roskilde, 4-2 (11-5, 11-6, 5-11, 12-10, 3-11, 11-7)

Kampen blev aldrig rigtig spændende. I tredje sæt førte Groth 5-1, men fik ikke flere point og tabte 5-11. Groth vandt fjerde sæt, men Tugwell kom igen fik reduceret til 2-3. I sjette sæt kom Groth foran 6-1, 8-3 og 10-4, inden han sikrede sig en plads i finalen for fjerde år i træk.

Kasper Sternberg Sjelle (1-2), København – Morten Hyrup Rasmussen (5-8), OB, 4-1 (12-10, 9-11, 11-5, 11-7, 15-13)

Hyrup havde tabt de sidste tre år i kvartfinalen til Sternberg. Det blev i år igen til et nederlag dog i semifinalen. Sternberg vandt 4-1 i en velspillet kamp. Hyrup kan glæde sig over første medalje i herre single.

Herresingle, finale
Jonathan Groth (1-2), Roskilde – Kasper Sternberg Sjelle (1-2), København, 4-1 (11-6, 8-11, 11-4, 11-8, 11-4)
Groth vandt efter en meget koncentreret indsats. Det var en tættere kamp en tallene umiddelbart viser. Groth styrede spillet og var klar over, at han ikke måtte miste initiativet. Groth, der spiller i den tyske Bundesliga for Grenzau, havde hele tiden et ekstra gear mod Sternberg. Det var Groths fjerde mesterskab på stribe i herresingle.

Damesingle, semifinaler
Mie Binnerup Jacobsen (1-2), København – Stefanie H. Christensen (3-4), København, 4-3 (2-11, 11-9, 7-11, 9-11, 11-7, 11-5, 11-7)

Mie fik vendt 1-3 til 4-3 og kvalificerede sig til sin anden finale i dame single. I 2013 tabte hun til Mie Skov med 1-4.

Pernille Agerholm (1-2), Rønde – Sofie Egeholt Bang (5-8), København, 4-1 (12-14, 11-8, 11-7, 11-9 efter 8-9, 11-7)

17-årige Sofie Egeholt Bang vandt første sæt trods 8-10, 10-11 og 11-12. Men herefter styrede den forsvarende mester løjerne og vandt 4-1.

Damesingle, finale
Mie Binnerup Jacobsen (1-2), København – Pernille Agerholm (1-2), Rønde, 4-2 (11-5, 10-12, 11-8, 11-3, 5-11, 12-10)

22-årige Mie Binnerup Jacobsen vandt sit første mesterskab i dame single, da hun efter en fantastisk velspillet kamp vandt 4-2 over den forsvarende mester Pernille Agerholm, Rønde. Mie var den styrende spiller igennem hele kampen. Hun vandt første sæt 11-5 og fortsatte med fejende flot angrebsspil i andet sæt. Hun misbrugte 2 sætbolde ved 10-8 og lukkede Agerholm ind i matchen. Tredje sæt vandt hun dog 11-8 efter 8-8 og fjerde sæt gik glat med 11-3. Den forsvarende mester fra Rønde kæmpede sig tilbage og reducerede til 2-3 med 11-5 i femte sæt. I sjette sæt holdt Mie Binnerup Jacobsen hovedet koldt. Hun gik fra 7-7 til 9-7, men Agerholm fik udlignet på to fremragende bolde og fik afværget første matchbold ved 10-9. Mie var heldig og fik en kantbold til 11-10 og udnyttede den anden matchbold til 12-10 med et forhåndsloop uden for Agerholms rækkevidde.

Herredouble, semifinaler

Kasper Sternberg Sjelle, København/Mikkel Hindersson (1-2), Virum – Tobias Rasmussen/Nichlas Middelhede (3-4), Amager, 3-1 (6-11, 11-4, 11-8, 11-8)

Claus Schou Nielsen/Finn Tugwell (1-2), Roskilde – Mogens Sonnichsen, Fjordager/Carsten Egeholt (useedet), Brønderslev, 3-0 (12-10, 11-9, 11-9)
 

Herredouble, finale
Kasper Sternberg Sjelle, København/Mikkel Hindersson (1-2), Virum – Finn Tugwell/Claus Schou Nielsen (1-2), Roskilde, 3-1 (11-7, 11-6, 9-11, 12-10)

Mikkel Hindersson og Kasper Sternberg spiller en rigtig god double. Det beviste de allerede i 2006, da de blev nr. 3. ved junior-EM i Sarajevo. I år spillede de for første gang sammen ved et DM og blev mestre, da de slog Claus Schou Nielsen og Finn Tugwell med 3-1. Claus Schou Nielsen blev sidste år mester med Allan Bentsen.

Damedouble, semifinaler
Mie Binnerup Jacobsen/Sofie Egeholt Bang (3-4), København – Pernille Agerholm, Rønde/Pernille Søndergaard (1-2), Sisu/MBK, 3-2 (9-11, 11-6, 11-9, 4-11, 11-4)

Nicoline Koefoed, Hasle/Sophie Walløe (3-4), Brønshøj – Trine Grauholm/Charlotte Polk (1-2), OB, 3-2 (8-11, 13-11, 8-11, 11-9, 15-13)

Semifinalerne bød på generationsskifte i dame double, hvor de femdobbelte mestre Pernille Agerholm og Pernille Søndergaard tabte til Mie Binnerup Jacobsen og Sofie Egeholt Bang. I den anden semifinale overlevede 16-årige Nicoline Koefoed og 14-årige Sophie Walløe to matchbolde mod Charlotte Polk og Trine Grauholm.

Damedouble, finale
Mie Binnerup Jacobsen/Sofie Egeholt Bang (3-4), København – Nicoline Koefoed, Hasle/Sophie Walløe (3-4), Brønshøj, 3-1 (14-12, 9-11 efter 9-3, 12-10, 11-9)

Det var Mie Binnerup Jacobsens andet mesterskab i damedouble. Hun vandt i 2013 sammen med Izabell Nørlem og i år for anden gang sammen med kun 17-årige Sofie Egeholt Bang i en tæt finale, hvor alle sæt endte med mindst mulige margin.

Mixed double, semifinaler
Stefanie H. Christensen/Kasper Sternberg Sjelle (1-2), København – Tina Stochmal/Thomas Jensen, Brønshøj (useedet), 3-0 (11-6, 11-6, 11-8)

Mie Binnerup Jacobsen, København/Kasper Rasmussen (3-4), Amager – Pernille Agerholm, Rønde/Morten Hyrup Rasmussen (1-2), OB, 3-2 (4-11, 9-11, 11-6, 11-6, 11-6)

Mixed double, finale
Stefanie H. Christensen/Kasper Sternberg Sjelle (1-2), København – Mie Binnerup Jacobsen, København/Kasper Rasmussen (3-4), Amager, 3-2 (7-11, 9-11, 11-6, 11-6, 12-10 Mie og Kasper havde ikke matchbold)

21-årige Stefanie H. Christensen og 26-årige Kasper Sternberg vandt deres første mesterskab i mixed double, men det holdt hårdt. De var bagud 0-2 i sæt i finalen. I afgørende femte sæt var de foran 5-2, men det blev 5-5, 8-8, 9-9 og 10-10. De vandt på deres anden matchbold over 22-årige Mie Binnerup Jacobsen og 18-årige Kasper Rasmussen.

Se samtlige resultater fra senior-DM her 

Mie Binnerup Jacobsen (billedet) vandt sin første seniortitel i damesingle ved senior-DM i Odense. Hun vandt i finalen med 4-2 over den forsvarende mester Pernille Agerholm (i baggrunden på billedet). Foto: Rémy Gros.

 

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk