Seniortræf i Fremad Valby

Fremad Valbys seniortræf var et tilløbsstykke. Foto: Privat.

I Fremad Valby har man tidligere spillet bordtennis, men nu begynder man forfra med manér med tanke på atter at få Fremad Valby på landkortet.
I en ny stor multihal med plads til 12 borde i et stort bevægelseshus med service og administration var 75 batsvingende 60+’ere torsdag den 27. august 2020 mødt frem til informationsmøde i Fremad Valbys nye satsning på senioridræt, finansieret af Københavns Kommune, hvor bordtennis var en stor del af arrangementet.
Næsten 20 var interesserede i at starte i en ny 60+ bordtennisafdeling i Fremad Valby, hvilket må betegnes som en fin start på en ny bordtennisklub.


Tovholderne på det nye seniorprojekt i den gamle, hæderkronede Boldklub Fremad Valby er fra venstre tidligere formand for Fremad Valby, Benny Rasmussen, sportslig koordinator Fie Frederiksen og medlem af projektgruppen aktive seniorer Jan Skov, der selv er veteran bordtennisspiller i BTK61 Roskilde og fodboldspiller i Fremad Valby.

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson: Ole Hückelkamp
Kontaktperson tlf.: 22 41 14 17
Kontaktperson e-mail: ole.huckelkamp@force60.dk