“Sensation” i Køge

Årets sidste kampe i Elitedivisionen for Herrer spilles fra fredag til tirsdag, hvor et halvt dusin HED-kampe afvikles med alle otte HED-hold som aktører.

Herunder kan ses HED-kampprogrammet for de fire dage – grundet tekniske problemer, kan der desværre ikke laves den sædvanlige kampoversigt med tilhørende links.

ELITEDIVISIONEN FOR HERRER
Dragør v Roskilde: 1-5
Ingen overraskelser på Amager, hvor alt gik “planmæssigt” – to sejre til Finn Tugwell og Allan Bentsen, mens Morten Knudsen skaffede den enlige pind til hjemmeholdet.

København v OB: 1-5
Med sejren i hovedstaden fastholdt fynboerne deres position som tophold – nu kun én sejr fra en Top 2-placering! OB’s bedste parkryds med Mikael Matiasson og Morten Hyrup gjorde rent bord, mens KBTK’s Jie Xu sørgede for deres ene sejr, og samtidig tog sin første HED-sejr.

Virum-Sorgenfri v Hillerød: 5-3
VSBTK kom tilbage på sporet efter en krise, der bl.a. havde budt på to æg – mod et HGI i alt andet end stærkeste opstilling var det Li Moding, der trak det største læs med to sejre, mens den øvrige trio hver tog én sejr, mens Carsten Egeholt tog to for de slagne gæster.

Køge Bugt v Kvik Næstved: 4-5
Sæsonens første points til Kvik! Sæsonens hidtil største overraskelse? KB manglede et par profiler, og da gæsterne stillede i stærkeste (?) opstilling, var der på forhånd tvivl hos hjemmeholdet om deres ellers udprægede favoritværdighed – og med rette:

Simon Arvidsson tog to for gæsterne, mens Fredrik Lundkvist gjorde det samme for de tabende værter – og da den pointfordoblende double gik til Kvik med 3-2, der også tog sig af de øvrige to femsættere på dagen, var “sensationen” altså en realitet.

14-12-08 14:00 Hillerød v København
16-12-08 19:00 Virum-Sorgenfri v Dragør

Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man læse mere om de 16 ED-hold – ligeledes kan man læse nyheder fra både denne og de seneste sæsoner…

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 50 85 05 85
Kontaktperson e-mail: henrik@dbtu.dk