Shibaev på besøg

I denne uge er der russisk sparring på besøg. Alexander Shibaev, som er nr. 55 på den seneste verdensrangliste, skal hele ugen spare med de bedste danske spillere. Ved formiddagens træning var det Allan Bentsen der havde fornøjelsen af den dygtige russer. Shibaev kører to i hver side mens Allan kører Falkenberg.

Her er det Tobias Lau og Jonathan Groth som træner sammen. Tobias kører 3-punkt forhåndsloop, mens Groth spiller Falkenberg. Undervejs tager landstræner Hu fat i Tobias og efterlyser mere tempo i kroppen og større variation i boldene.

Vi er netop påbegyndt et nyt spændende bordtennisår, og den første øvelse i 2012 bød på en rigtig klassiker, nemlig to i hver side mod baghånden. Her er det Morten Hyrup og Finn Tugwell der arbejder, mens det er Martin Monrad henholdsvis Christian ”Bønne” Kongsgaard der blokkerer.

Samtidig var juniorlandsholdets Claus Skov på kinabordet med sportschefen. Her blev der trænet loop på underskru. På videoen kan det være svært at høre, men Sartz vil have Claus til at variere mere mellem skru og fart, så forskellen på det hårde og det skruede loop bliver større.

Forfatter: Christoffer ´Stuff´ Petersen
Kontaktperson tlf.: 22 64 00 78
Kontaktperson e-mail: christoffer.petersen@dbtu.dk