Søndag spilles årets sidste elitedivisionskamp, når OB v Virum-Sorgenfri lukker Elitedivisionen for Herrer for 2007.
Odenseanerne vil med en sejr kravle op på fjerdepladsen i rækken – og hjemmeholdet er da også favoritter mod det gæstende bundhold, der med alt andet end en sejr i “ordinær spilletid” må holde jul og nytår på jumbopladsen.
OB kan igen disponere over den verdensfarende Mads-Peter Jannings, der igen har fynsk grund under fødderne – om det alene så er nok til en udtagelse, vil vise sig.
Virum-Sorgenfri forventes at stille op med den sædvanlige kvartet, hvor bl.a. veteranen Lars Hauth kan blive en vigtig brik for at få point med hjem fra Odense.
Årets sidste HED-kamp kan opleves søndag kl. 14.00 i OB-hallen…
—
På dbtu.dk kan man under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne læse meget mere om de 16 elitedivisionshold – ligeledes kan man læse nyheder fra både denne og sidste sæson…