Skadet Maze melder afbud

Når DM for Senior 2009 afvikles i Kerteminde fra i morgen, bliver det desværre uden Michael Maze – den forsvarende mester og topseedede trak sig torsdag grundet den rygskade han pådrog sig ved Kuwait Open i februar.

“Nu bliver det spændende”, hvem der bliver dansk mester sagde sportschef Peter Sartz efter Michael Maze i eftermiddags efter samråd med fysioterapeut Kim Larsen meldte afbud til DM i weekenden.

“Nu kan fem spillere vinde det danske mesterskab”, siger Peter Sartz. De tre gamle Allan Bentsen, Martin Monrad og Finn Tugwell der har vundet før, men for første gang kan Christian Larsen, Dragør og Kasper Sternberg, Vedbæk true de gamle.

Herudover kan talenter som Mikkel Hindersson, Albertslund, Morten Hyrup, OB og Jonathan Groth, Køge Bugt skabe overraskelser, mener Peter Sartz.

DM har aldrig været mere spændende, men selvfølgelig er det ærgeligt at den bedste ikke er med. Michael Maze døjer stadig med en dårlig ryg, siger Peter Sartz.

De danske mesterskaber starter i morgen kl 16.00 i Kertemindehallen. Lørdag spilles indledende kampe frem til semifinaler. Søndag eftermiddag spilles finalerne i de fem rækker.

Under DM for Senior kan ses deltager- og seedningslister, se alle DM-vindere fra 1943 og frem, læse alle DM-nyheder, samt besøge arrangørklubben Kerteminde BC…

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk