Onsdag morgen/formiddag bydes der igen på dansk internet-bordtennis på allerhøjeste plan, når herreholdets første “skæbnekamp” ved VM 2010 vises forskudt på ITTF’s netkanal, itTV.
Danmark møder Spanien i Pulje C – en kamp, der skal vindes for at Michael Maze & Co. fortsat skal være med i kampen om pladserne i den videregående turnering.
Forhåbentlig er Maze blevet kampklar igen – Danmarks ubestridte etter har kun spillet en enkelt holdkamp ud af de tre første i Moskva, men vi krydser fingre for helbredet.
Der er serve off kl. 08:00, og kampen kan følges bold for bold på itTV efter kampens afslutning – man kan ligeledes registere sig via linket, hvilket er gratis, og det tager kun ganske få minutter at registrere sig og logge ind.
Der linkes til VM-sektionen på forsiden af dbtu.dk – læs meget mere om VM 2010 via linket…