Danmark er repræsenteret med to spillere, når hovedturneringen ved Hungarian Open indledes fredag morgen – både Mie Skov og Kasper Sternberg vandt deres kvalifikationspulje i Dame Single, hhv. Herre U21 Single, og er dermed blandt de 64, hhv. 32 sidste i deres respektive række.
Sternberg havde også chancen i Herre Single-kvalen, men tabte efter sætføringer på både 1-0 og 3-2 til tyske Steffen Mengel i den afgørende kamp, og må derfor “nøjes med” pladsen i U21-rækken.
De eneste danske doubledeltagere i Pro Tour-turneringen, Mikkel Hindersson/Tobias Lau, vandt deres førsterundekamp i kvalifikationsturneringen på walk over – i 2. runde blev det til nederlag på 0-3 mod østrigske par Fegerl/Feng.
Lodtrækningen til hovedturneringen foretages senere torsdag, hvor modstanderne til Skov og Sternberg findes – Hindersson, Lau og Morten Hyrup er alle færdige i singleturneringen (HS + U21).
Hungarian Open kan følges hos ITTF, og på dbtu.dk indtil sidste danske bold er slået i Budaors – nederst kan ses det danske kampprogram + resultater i kvalifikationsturneringen…
13/10 | Tre danske puljefinaler
Mie Skov og Kasper Sternberg stod for de positive indslag på førstedagen af Hungarian Open set med danske briller – begge spillere er fortsat med i kampen om avancement til hovedturneringen.
Mie Skov skal spille puljefinale torsdag eftermiddag, hvor modstanderen er værtsnationens Rita Kertai – Skov døjer dog med en skade, og er derfor tvivlsom til torsdagens kamp.
Sternberg har chancen i både herrerækken og i U21, hvor tyske Steffen Mengel, hhv. Borna Kovac, Kroatien venter i morgendagens afgørende kampe om pladserne i hovedturneringen.
Mikkel Hindersson og Morten Hyrup vandt begge kampe i deres kvalifikationspuljer, men det var ikke nok til avancement – Hyrup måtte lide den tort at blive diskvalificeret efter sin første kval.kamp hos seniorerne, da hans ene belægning ikke klarede testen.
12/10 | Dansk kvintet i Budaors
ITTF’s Pro Tour genoptages i denne uge, når Hungarian Open indledes onsdag formiddag i Budaors – og det er med en håndfuld danske spillere på plads.
Mie Skov er ene om repræsentere Danmark på damesiden, mens Kasper Sternberg, Morten Hyrup, Mikkel Hindersson og Tobias Lau er de fire danskere på herresiden.
Danmarks viceeuropamester, Jonathan Groth skulle have været med i Ungarn, hvor han sammen med Sternberg bl.a. skulle deltage i doublerækken, men juniorspilleren har fået fri, og er i stedet blevet hjemme i Danmark pga. efterdønningerne fra en rygskade:
“Groth kunne måske have spillet, men vi har valgt at spare ham, da han på kort sigt skal spille divisionskamp søndag i Danmark, og på lang sigt har vigtige mål såsom VM for Ungdom senere på året”, siger Peter Sartz, der på trods af afbuddet fra EM-sølvvinderen ser frem mod turneringen:
“Spillerne viser god form i træningsokalet, og det ligner på forhånd en god turnering, hvor alle kan vente jævnbyrdig modstand – jeg ser især frem til at følge Mie Skov, der spillede godt under EM, men desværre ikke fik noget ud af det i den individuelle turnering, og som er klar til revanche.
Forhåbentlig kan hun efter turneringen tage nogle skridt frem på verdensranglisten, hvor hun har ligget stille i nogle måneder”, slutter sportschefen inden afrejsen til Ungarn.
HUNGARIAN OPEN | 13-17/10
DAME SINGLE – KVALIFIKATION
Mie Skov – Marija Galonja, Serbien: 4-1 (11-13, 11-9, 11-6, 12-10, 11-8)
Mie Skov – Rita Kertai, Ungarn: 4-2 (12-10, 8-11, 3-11, 11-4, 11-9, 11-7)
HERRE SINGLE – KVALIFIKATION
Jose Miguel Ramirez, Guatamala – Morten Hyrup (DQ)
Wu Chih-Chi, Taiwan – Morten Hyrup: 4-0 (12-10, 11-7, 11-8, 11-2)
Kasper Sternberg – Omri Ben Ari, Israel: 4-2 (11-3, 11-7, 9-11, 11-9, 6-11, 11-4)
Steffen Mengel, Tyskland – Kasper Sternberg: 4-3 (7-11, 11-4, 11-9, 5-11, 9-11, 11-4, 11-7)
Hung Tzu-Hsiang, Taiwan – Tobias Lau: 4-2 (11-8, 7-11, 9-11, 11-8, 14-12, 12-10)
Lubomir Jancarik, Tjekkiet – Tobias Lau: 4-2 (3-11, 11-6, 11-6, 5-11, 11-9, 11-8)
Tomislav Kolarek, Kroatien – Mikkel Hindersson: 4-0 (11-4, 11-6, 11-8, 11-8)
Ovidiu Ionescu, Rumænien – Mikkel Hindersson: 3-4 (6-11, 11-6, 11-4, 10-12, 9-11, 11-3, 5-11)
HERRE DOUBLE – KVALIFIKATION
Cioti/Petrescu, Rumænien – Hindersson/Lau (WO)
Fegerl/Feng, Østrig – Hindersson/Lau: 3-0 (11-9, 11-5, 11-7)
HERRE U21 SINGLE – KVALIFIKATION
Andreas Törnkvist, Sverige – Mikkel Hindersson: 3-0 (11-4, 13-11, 11-8)
Emilien Vanrossomme, Belgien – Mikkel Hindersson: 2-3 (6-11, 11-7, 7-11, 11-8, 2-11)
Nima Alamien, Iran – Mikkel Hindersson: 3-1 (11-9, 11-5, 6-11, 11-6)
Kasper Sternberg – Seyed Pourya Omrani, Iran: 3-0 (11-3, 11-9, 12-10)
Kasper Sternberg – Mate Moricz, Ungarn: 3-0 (12-10, 11-9, 11-6)
Kasper Sternberg – Borna Kovac, Kroatien (4-11, 11-5, 11-7, 11-4)
Tristan Flore, Frankrig – Tobias Lau: 3-1 (6-11, 11-7, 11-7, 15-13)
Kim Kyung Min, Sydkorea – Tobias Lau: 3-0 (11-6, 11-9, 11-9)
Tobias Lau – Marton Szita, Ungarn: 2-3 (11-9, 7-11, 5-11, 11-9, 2-11)
Morten Hyrup – Kiryl Barabanov, Hviderusland: 3-1 (11-4, 11-6, 7-11, 11-9)
Morten Hyrup – Richard Lukacs, Ungarn: 2-3 (8-11, 11-9, 8-11, 11-5, 8-11)
Quentin Robinot, Frankrig – Morten Hyrup (11-5, 11-7, 11-7)