Skov og Tugwell blandt de 64

Mie Skov og Finn Tugwell er efter to sejre i kvalifikationsturneringen begge klar til hovedturneringen ved SOC i Stockholm – de gør dermed Michael Maze selskab blandt de 64 spillere i deres respektive hovedturneringer, der indledes fredag.

Mens Mie Skov efter sin puljesejr var direkte klar til fredagens hovedturnering i Dame Single, var det hos herrerne kun 22 af de i alt 42 puljevindere, der går direkte i hovedturneringen, mens de sidste 20 puljevindere spiller om de sidste 10 pladser via en enkelt play off-kamp.

Finn Tugwell var blandt de heldige, der slap for denne play off-kamp, og kan nu i ro og mag se frem til lodtrækningen, der foretages senere i dag.

MIE SKOV (Foto: ittf.com)FINN TUGWELL (Foto: ittf.com) 

Christoffer Petersen bed godt fra sig i sin sidste kval.kamp, men måtte bøje sig mod østrigske Bernard Presslmayer, der besejrede danskeren med 4-2, hvoraf de fire sidste sæt blev afgjort med to bolde – i sidste sæt blev cifrene 21-19.

Christian Larsen, Kasper Sternberg og Jakob Asmussen tabte torsdag deres anden kval.kamp, og er ude – det samme er Morten Hyrup, der allerede onsdag tabte sine to kval.kampe.

DANSKE RESULTATER – 14.-15. NOVEMBER
DAME SINGLE – KVALIFIKATION
Mie Skov – Marie Persson, Sverige: 4-1 (11-8, 11-5, 9-11, 11-9, 11-6)
Mie Skov – Kwak Bang Bang, Korea ()

HERRE SINGLE – KVALIFIKATION
Kasper Sternberg – Adrian Dodean, Rumænien: 4-1 (12-10, 11-13, 11-7, 11-9, 11-5)
Kasper Sternberg – Seiya Kishikawa, Japan: 2-4 (8-11, 11-6, 11-7, 6-11, 9-11, 6-11)

Finn Tugwell – Piotr Chodorski, Polen: 4-3 (11-7, 5-11, 11-9, 11-8, 6-11, 10-12, 11-9)
Finn Tugwell – Vincent Baubet, Frankrig: 4-0 (11-6, 11-5, 11-8, 11-3)

Jakob Asmussen – Henry Mujica, Venezuela: 4-1 (7-11, 11-7, 11-7, 11-6, 11-5)
Jakob Asmussen – Wang Jianfeng, Norge: 1-4 (11-8, 11-2, 7-11, 11-7, 11-4)

Morten Hyrup – Lukas Rydén, Sverige: 2-4 (11-4, 6-11, 15-13, 4-11, 7-11, 10-12)
Morten Hyrup – Lubomir Pistej, Slovakiet: 1-4 (10-12, 11-9, 9-11, 4-11, 11-13)

Christoffer Petersen – Johan Sondell, Sverige: 4-3 (7-11, 11-8, 8-11, 11-8, 9-11, 11-8, 11-6)
Christoffer Petersen – Bernard Presslmayer, Østrig: 2-4 (8-11, 6-11, 12-14, 11-9, 11-9, 19-21)

Christian Larsen – Tang Hua, Singapore: 2-4 (7-11, 11-7, 12-14, 8-11, 11-5, 9-11)
Christian Larsen – Emmanuel Lebesson, Frankrig: 3-4 (8-11, 6-11, 11-8, 10-12, 11-4, 11-3, 7-11)

HERRE DOUBLE – KVALIFIKATION
Sternberg/Aguirre, Paraguay – Kosowski/Szymanski, Polen: 3-0 (11-5, 11-8, 11-7)
Sternberg/Aguirre, Paraguay – Pistej/Yoshida, Slovakiet/Japan: 3-2 (11-6, 11-3, 4-11, 9-11, 11-7)
Sternberg/Aguirre, Paraguay – Cai/Ma, Singapore: 0-3 (14-16, 3-11, 7-11)

Larsen/Petersen – Liventsov/Rubtsov, Rusland: 0-3 (8-11, 2-11, 7-11)

Asmussen/Hyrup – Axelqvist/Persson, Sverige: 0-3 (5-11, 6-11, 9-11)

13. NOVEMBER
Hele otte danskere er på plads i Stockholm, når SOC indledes onsdag formiddag med kvalifikationsturneringerne til de to singlerækker.

Mie Skov på damesiden udgør sammen med Finn Tugwell,Christian Larsen, Christoffer Petersen, Jakob Asmussen, Kasper Sternberg og Morten Hyrup på herresiden den danske spillerdelegation, der onsdag og torsdag skal forsøge at kvalificere sig til hoverdturneringerne, der indledes fredag.

Til denne er allerede Michael Maze kvalificeret qua hans verdensranglisteplacering – den danske verdensfemogtyver skal forsøge at score de sidste ranglistesidstepoints inden der udtages til næste års OL i Beijing sidst på året.

Den danske trup skulle endvidere have været suppleret med Martin Monrad og Mikkel Hindersson, der har meldt forfald pga. skader.

På coachsiden er Peter Sartz, Mads Flod-Sørensen og Hu Weixin på plads udenfor banderne – der venter nogle travle dage for trænertrioen!

Man kan følge turneringen i Stockholm via ittf.com

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk