Slagstyrke 60 duel

Onsdag den 29. januar kl. 9.30 er der lagt op til Slagstyrke 60 duel i Frederiksborgcentret i Hillerød, hvor deltagerne er de to hold Hillerød 60+ og Furesø 60+.

Der startes med en singleturnering mellem de to klubber. Efter fælles frokost spilles der en doubleturnering.
”Vi modtager Stævnepakken fra DBTU”, fortæller Gitte Schleimann Petersen fra Furesø-holdet, der glæder sig til at møde de jævnaldrende spillere fra Hillerød.

Stævnepakken fra DBTU

I Stævnepakken fra DBTU finder man en vejledning til stævne- og turneringsafvikling, en skabelon til stævneinvitation, 15 stk. kampbolde og ikke at forglemme en række herlige præmier i form af 2 x 4 Refsvindinge øl og 2 ølglas med Slagstyrke 60 log, 2 x 1 flaske vin og 2 vinglas med Slagstyrke 60 logo og 2 termokander med Slagstyrke 60 logo.
Dette fantastisk gode tilbud til eksisterende DBTU medlemsklubber løber frem til 1. april 2014 eller så længe lager haves, så I må hellere se at få arrangeret i en fart.
Der skal være mindst to deltagende klubber ved stævnet for at man kan modtage Stævnepakken. Med Stævnepakken håber DBTU på, at kunne gøre det endnu mere attraktivt for ældre over 60 år at deltage i bordtennisstævner. Hør mere om Slagstyrke 60 hos udviklingskonsulent Annette Westermann på tlf.: 43 26 21 17.
Furesø 60 træner
Furesø 60+ holdet med Gitte Schleimann Petersen i rød bluse i midten og deres træner yderst til højre melder sig klar til onsdagens duel i Frederiksborgcentret.

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: carsten.egeholt@dbtu.dk