Pernille Agerholm, Rønde var i weekenden med ved Slovak Cadet Open i Bratislava. Det var mest en turnering for de pige- og drengespillere, der efter årsskiftet også kan deltage i denne alderskategori. Alligevel var turneringen stærkt besat med mange spillere fra top 10 i Europa.
Pernille vandt sin kvalifikationspulje efter at have besejret Danova fra Slovakiet 3-2, der i sommer vandt det uofficielle EM for yngre piger, og i anden kamp slog Pernille Mosnakova fra Tjekkiet med 3-1. Umiddelbart er Pernille nu på et niveau, hvor hun bør besejre disse spillere, noget der de sidste år ikke har været tilfældet for danske spillere i pigerækken.
Efter puljen vandt Pernille over Brglez fra Kroatien med 3-2 efter at have været bagud med 0-2 i sæt. Begge sæt skulle have været vundet men 10-8 i første og 10-9 i andet gav ikke sætsejre.
I 1/16-finalen førte Pernille med 2-0 i sæt mod Schärrer fra Schweiz, men her kunne Pernille ikke lukke kampen og tabte med 2-3. I fjerde sæt kunne Pernille have vundet kampen, men sættet blev tabt knebent med 9-11. Pernille har kapaciteten til at slå de fleste, men må arbejde hårdt for at slå de mange spillere der er på niveau med hende selv.
Mattias Syren