Kvartfinalen blev endestationen for Mikkel Hindersson i U21-rækken ved Qatar Open – Hindersson tabte 0-4 til ungarske David Zombori, og dermed er sidste dansker færdig i Doha.
Se alle danske resultater fra Qatar Open nederst – og følg resten af turneringen hos ITTF…
19/1 | Hindersson kvartfinaleklar i Doha
Mikkel Hindersson sikrede sig torsdag aften en plads blandt de otte sidste i U21-rækken ved Qatar Open, da han kvalificerede sig til fredagens kvartfinaler.
Hindersson slog indiske Sanil Shetty, der var Kasper Sternbergs banemand i 1. runde, med 4-1.
Kvartfinalemodstanderen er ungarske David Zombori – kampen spiller fredag eftermiddag.
19/1 | Hindersson videre i Doha
Mikkel Hindersson er klar til 1/8-finalerne i U21-rækken ved Qatar Open:
I 1. runde slog han kroatiske Frane Kojic med 4-3, efter en kamp, der bølgede frem og tilbage – efter at have været bagud med både 0-2 og 2-3, vendte Hindersson kampen, og vandt det afgørende sæt så klart som 11-2!
Kasper Sternberg er til gengæld færdig i Doha – Sternberg tabte 2-4 til indiske Sanil Shetty, der besejrede danskeren med 4-2, og dermed forhinderede et danskeropgør i 1/8-finalen.
18/1 | Ingen danskere videre i Doha
Det blev ikke til avancement for de tre danske spillere, der deltog i kvalifikationsturneringen ved Qatar Open – trods sejre til både Mie Skov og Kasper Sternberg i deres sidste puljekampe, blev det kun til ikke-kvalificerende andenpladser, mens Mikkel Hindersson blev sidst i sin pulje.
I kvalifikationen til Herre Double tabte Hindersson/Sternberg kval.finalen til ingen mindre end kineserne Wang Liqin og Hao Shuai – hård lodtrækning!
Sternberg og Hindersson spiller torsdag deres første kamp i U21-rækken, hvor de begge er direkte kvalificerede blandt de 32 deltagere – vinder de begge deres kamp i 1. runde, er der dømt danskeropgør i 1/8-finalen!
Se alle danske resultater fra Qatar Open nederst – og følg med på dbtu.dk indtil sidste danske bold er slået i Doha, og hos ITTF hele ugen…
17/1 | Blandet dansk åbning
Kasper Sternberg stod for den eneste danske sejr på førstedagen af Qatar Open – Sternberg vandt en enkelt kamp i kvalifikationen til Herre Single, da han besejrede tjekkiske Petr Gavlas med 4-0 i sin indledende kamp.
I sin anden kval.kamp tabte Sternberg dog med de samme cifre – Mikkel Hindersson og Mie Skov tabte begge deres ene kamp tirsdag, men Skov kunne dog notere en sejr på walk over.
16/1 | Dansk trio klar i Qatar
Den danske kvartet, der er på tur til Kuwait og Qatar er blevet til en trio – grundet rygskaden, som han blev ramt af under Kuwait Open, har Michael Maze meldt fra til næste og sidste stop på turen, Qatar Open, der tirsdag indledes i hovedstaden Doha.
Dermed er det op til Mie Skov, Kasper Sternberg og Mikkel Hindersson at forsvare de danske farver ved en af de absolut stærkeste afdelinger på ITTF’s Pro Tour – alle tre spillere indleder kvalifikationsturneringen tirsdag formiddag.
Se alle danske kampe og resultater nederst, når disse foreligger – og følg med på dbtu.dk indtil sidste danske bold er slået i Qatar, og hos ITTF hele ugen…
DANSKE KAMPE & RESULTATER | 17.-20. FEBRUAR
HERRE U21 SINGLE
Frane Kojic, Kroatien – Mikkel Hindersson: 3-4 (12-10, 11-9, 11-13, 7-11, 11-9, 7-11, 2-11)
Sanil Shetty, Indien – Mikkel Hindersson: 1-4 (10-12, 11-13, 11-5, 6-11, 3-11)
Mikkel Hindersson – David Zombori, Ungarn: 0-4 (7-11, 7-11, 7-11, 10-12)
Kasper Sternberg – Sanil Shetty, Indien: 2-4 (8-11, 9-11, 11-8, 11-7, 6-11, 7-11)
DAME SINGLE | KVALIFIKATION
Mie Skov – Mikie Tasei, Japan: 0-4 (4-11, 9-11, 7-11, 3-11)
Mie Skov – Amma Litobaka, Cambodia (w.o.)
Mie Skov – Kim Jung Hyun, Sydkorea: 4-2 (11-3, 8-11, 2-11, 13-11, 11-8, 11-6)
HERRE SINGLE | KVALIFIKATION
Maksim Shmyryev, Rusland – Mikkel Hindersson: 4-1 (11-4, 11-6, 11-6, 9-11, 11-7)
Mikkel Hindersson – Kumar Jubin, Indien: 2-4 (5-11, 11-9, 12-14, 7-11, 11-7, 7-11)
Kasper Sternberg – Petr Gavlas, Tjekkiet: 4-0 (11-9, 11-7, 11-6, 11-7)
Mihai Bobocica, Italien – Kasper Sternberg: 4-0 (14-12, 11-6, 11-5, 11-8)
Kasper Sternberg – Devesh Karia, Indien: 4-0 (11-7, 11-6, 11-6, 11-9)
HERRE DOUBLE | KVALIFIKATION
Buhijji/Salah, Brunei – Hindersson/Sternberg: 0-3 (9-11, 8-11, 4-11)
Hao/Wang, Kina – Hindersson/Sternberg: 3-0 (11-5, 11-2, 11-7)