Slut for Hyrup og Toby

Morten Hyrup sluttede godt af ved German Open, hvor han nok blev slået ud i U21-kvalifikationen, men efter at han i sin sidste kamp slog Hyrup den regerende junioreuropamester, franske Quentin Robinot, med 3-1, og dermed sluttede sit ophold i Berlin med endnu et positivt indtryk.

Tobias Lau er ligeledes færdig i Tyskland – Toby tabte begge sine kampe i kvalifikationen, hvor det bl.a. blev til nederlag mod tyske Philipp Floritz, der såmænd var den tabende finalist mod Robinot i sommerens UEM-herrejuniorsinglefinale.

TOBIAS LAU (Foto: Jens Luckenbach)MORTEN HYRUP (Foto: Jens Luckenbach)

German Open kan følges hos ITTF, og på dbtu.dk indtil sidste danske bold er slået i Berlin – nederst kan ses samtlige danske resultater i kvalifikationen, der blev spillet torsdag og fredag…

18/3 – 21:45 | Fødseldagsgave til Finn
Finn Tugwell blev tredie dansker, der kvalificerede sig til hovedturneringen ved German Open – en god fødselsdagsgave til nu 34-årige Tugwell, der via sejr i play off nu er blandt de sidste 64 i Herre Single, der fredag formiddag indleder hovedturneringen i Max Schmeling Halle i Berlin.

I play off-kampen besejrede Tugwell polske Filip Szymanski med 4-2 i en kamp, hvor han var klart bedst i de to første og de to sidste sæt – Szymanski havde i kvalifikationen besejret Martin Monrad i et ultratæt opgør med flere danske føringer og en brændt matchbold.

FINN TUGWELL (Foto: Jens Luckenbach)FINN TUGWELL (Foto: Jens Luckenbach)

I Herre Double er Danmark til gengæld færdige – både Monrad/Tugwell og Kongsgaard/Hyrup tabte deres første kamp med 1-3, og er dermed færdige i Berlin.

18/3 – 19:00 | Skov videre med lånt bat
Mie Skov og Michael Maze er klar til hovedturneringen i German Open i Berlin.

Skov vandt 4-0 over den ikke uefne irske kineser Liu Na – det blev 11-9, 11-8, 11-8, 11-6, og det skete endda med lånt bat, idet hendes bat ikke blev godkendt af dommeren inden kampen.

– Michael Maze er qua sin verdensranglisteplacering direkte med i hovedturneringen.

MIE SKOV (Foto: Jens Luckenbach)

Finn Tugwell vandt sin indledende kvalifikationspulje, og skal vinde endnu en kamp for at være med i 1. runde i herre single i morgen i Max Schmeling Halle.

Finn Tugwell tabte sin sidste kamp i kvalifikationspuljen til Daniel Kosiba, Ungarn, med 8-11 i syvende sæt, men da ungareren havde tabt 2-4 til Christoph Smidl, Tyskland, som Finn slog 4-0, var Tugwell vinder af puljen.

Han skal i den sidste kvalifikationskamp møde Filip Szymanski, Polen, som torsdag eftermiddag vandt den afgørende kamp mod Martin Monrad i sin pulje i kvalifikationen.

Det var et ærgerligt nederlag for Monrad, der havde en enkelt matchbold ved 11-10 i afgørende sæt, og endvidere havde to sætbolde i det vigtige femte sæt, hvor han kom op fra 6-10, men tabte 12-14. I afgørende sæt førte Monrad 5-2 ved sidebyttet, men kunne ikke holde vejen hjem.

Den nyslåede danske mester Christian Kongsgaard tabte den afgørende kamp i sin kvalifikationspulje til Lubomir Jancarik, Tjekkiet med knappe 2-4. Bønne var med til 2-2, men kunne så ikke holde tjekken fra bordet.

CHRISTIAN KONGSGAARD (Foto: Jens Luckenbach)FINN TUGWELL (Foto: Jens Luckenbach)MARTIN MONRAD (Foto: Jens Luckenbach)

18/3 – 15:00 | Fornuftig dansk indledning
German Open i Berlin blev indledt torsdag formiddag, og fem af de seks danskere, der hidtil har været i kamp, er kommet på tavlen i den stærkt besatte Pro Tour-turnering:

Mie Skov, Finn Tugwell, Martin Monrad og Christian Kongsgaard har alle chancen for at blive gruppevindere i kvalifikationen, som giver adgang til play off om at komme i hovedturneringen.

– de sidste kampe i kvalifikationen, samt play off, spilles senere torsdag…

CHRISTIAN KONGSGAARD (Foto: Jens Luckenbach)

Morten Hyrup vandt og tabte i sin kvalifikationspulje, mens Tobias Lau tabte begge sine kampe i kvalifikationen – Hyrup fik endnu en fornuftig skalp, da han slog nr. 328 på verdensranglisten, den tidligere drengeeuropamester, tyrkiske Jiang Pengfei.

I sin seneste Pro Tour-turnering, Slovenian Open i januar, slog Hyrup, der p.t. selv er nr. 453 på verdensranglisten, ligeledes spillere, der er placeret over ham selv:

Tjekkiske Josef Plachy (103) og engelske Darius Knight (287) måtte ved den lejlighed bøje sig for den fremadstormende fynbo, der i sidste uge debuterede på det danske Europaligalandshold.

MORTEN HYRUP (Foto: Jens Luckenbach)

Både Hyrup og Toby får en ny chance, når U21-kvalifikationen indledes fredag formiddag – Hyrup deltager endvidere i kvalifikationen til Herre Double, der spilles torsdag aften.

17/3 | Mesteren lægger ud
Den nykårede danske mester, Christian Kongsgaard, er første mand ved bordene, når German Open indledes tidlig torsdag formiddag i Max Schmelinghalle i den tyske hovedstad, Berlin.

Seks af de syv danske deltagere skal i kamp torsdag – kun Michael Maze, der er seedet som nr. 5, indtræder direkte i hovedturneringen, og har derfor fri på førstedagen, hvor kvalifikationen afvikles.

MIE SKOV (Foto: Jens Luckenbach)MARTIN MONRAD (Foto: Jens Luckenbach)FINN TUGWELL (Foto: Jens Luckenbach)MICHAEL MAZE (Foto: Jens Luckenbach)

GERMAN OPEN | KVALIFIKATION
DAME SINGLE
Mie Skov – Anna Kriehoff, Tyskland: 4-1 (11-7, 11-7, 7-11, 11-9, 11-8)
Mie Skov – Liu Na, Irland : 4-0 (11-9, 11-7, 11-8, 11-6)

HERRE SINGLE
Jiang Pengfei, Tyrkiet – Morten Hyrup: 3-4 (5-11, 12-10, 7-11, 8-11, 13-11, 12-10, 6-11)
Cho Eon Rae, Sydkorea – Morten Hyrup: 4-1 (6-11, 11-5, 11-8, 11-6, 11-8)

Finn Tugwell – Christoph Schmidl, Tyskland: 4-0 (11-5, 11-6, 11-9, 14-12)
Finn Tugwell – Daniel Kosiba, Ungarn: 3-4 (11-9, 9-11, 12-10, 9-11, 11-9, 5-11, 8-11)
Finn Tugwell – Filip Szymanski, Polen: 4-2 (11-2, 11-5, 6-11, 7-11, 11-4, 11-6)

Subhajit Saha, Indien – Tobias Lau: 4-0 (11-4, 11-5, 11-1, 11-7)
Peter Sereda, Slovakiet – Tobias Lau: 4-1 (11-8, 11-6, 10-12, 11-5, 11-7)

Martin Monrad – Dragan Subotic, Serbien: 4-1 (9-11, 11-8, 11-7, 13-11, 12-10)
Martin Monrad – Filip Szymanski, Polen: 3-4 (11-5, 8-11, 8-11, 11-8, 12-14, 11-4, 11-13)

Christian Kongsgaard – Oliver Rott, Montenegro: 4-0 (11-4, 11-7, 11-2, 11-9)
Lubomir Jancarik, Tjekkiet – Christian Kongsgaard: 4-2 (10-12, 11-7, 11-6, 7-11, 11-5, 11-9)

HERRE DOUBLE
Monrad/Tugwell – Zafostnik/Zibrat, Slovenien: 1-3 (9-11, 8-11, 11-8, 6-11)

Floritz/Ovtcharov, Tyskland – Kongsgaard/Hyrup: 3-1 (2-11, 11-2, 11-6, 11-9)

HERRE U21 SINGLE
Espen Rönneberg, Norge – Tobias Lau: 3-2 (6-11, 11-9, 11-9, 6-11, 11-9)
Philipp Floritz, Tyskland – Tobias Lau: 3-0 (12-10, 13-11, 11-2)

Morten Hyrup – Harmeet Desai, Indien: 3-2 (6-11, 14-16, 11-6, 11-3, 11-4)
Morten Hyrup – LiAhmet, Tyrkiet: 1-3 (12-10, 8-11, 6-11, 10-12)
Quentin Robinot, Frankrig – Morten Hyrup: 1-3 (8-11, 9-11, 11-4, 11-13)

Forfatter: Madsen & Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk