Ugen byder på seks kampe i de to elitedivisioner – fire hos damerne og to hos herrerne.
Torsdag spiller Virum-Sorgenfri hjemme mod Køge Bugt, der med en sejr kan sikre sig andenpladsen i grundspillet (efter Brønderslev, der tog førstepladsen i sidste runde) og dermed blive oversiddere i kvartfinalerne.
Lørdag tager Esbjerg hjemme mod BTK 61 – her skal vestjyderne forsøge at rejse sig ovenpå skuffelsen over hjemmebanenederlaget til Virum-Sorgenfri, hvilket betød et næsten sikkert farvel til andenpladsen.
Hos damerne er det primært kampen om nedrykning, der er spændende – Team Hørning møder Randers, og en sejr til østjyderne vil give dem god afstand til de direkte nedrykningspladser, mens Freja kommer tæt på nedrykningen med et nederlag…
Læs mere om kampene i løbet af weekenden, og find “alt” om Danmarks bedste bordtennisrækker under Elitedivisionerne, hvor der bl.a. er links til kampprogrammer, stillinger og toplister, m.v.
FOTO: FREDRIK NILSSON, KØGE BUGT