Solid sæsonstart

Ni kampe – syv sejre
I den forgangne weekend blev de tyske Bundesligaer indledt for de danske spilleres vedkommende:

Både TTC Schwalbe Bergneustadt med Jonathan Groth og SV Siek med Mikkel Hindersson – og Jakob Asmussen – indledte med sejre i 2. Bundesliga Nord:

Begge danskerklubber vandt deres kampe med 9-6, og med masser af danskersejre på holdkortet – således vandt de tre danske landsholdsspilere samtlige deres seks singler, samt en enkelt double!

Groth vandt alle sine kampe for Bergneustadt, da de hjemme besejrede SV Union Velbert – de to singler blev ovenikøbet vundet i øverste parkryds.

Asmussen og Hindersson tog deres fire singler for Siek, men tabte hver deres double i udesejren over TuS Celle – Hindersson tabte kun et enkelt sæt undervejs i singlerne.

Både SV Siek og TTC Schwalbe Bergneustadt spiller igen i den kommende weekend – Siek møder hjemme MTV Jever, mens Bergneustadt på udebane møder TTC indeland Jülich…

MIKKEL HINDERSSON (Foto: Jens Luckenbach)JAKOB ASMUSSENJONATHAN GROTH (Foto: Jens Luckenbach)

3 og 0 i 2. og 1.
Pernille Agerholm debuterede i weekenden i både 1. og 2. Bundesliga Nord for sin nyd klub, MSV Tostedt, og udbyttet var en holdsejr, samt tre personlige sejre i 2. Bundesligakampen:

Tostedts andethold indledte sæsonen med en udesejr over den tidligere danskerklub, SG Marßel Bremen – det blev 3-6 i semilokalopgøret, der gav fuldt hus til Agerholm (to singler + en double).

Søndag blev det til hjemmebanenederlag på 4-6 mod TTSV Saarlouis-Fraulautern og 0 sejre til debutanten, der dog formåede at tage sæt fra juniorviceeuropamesteren, Petrissa Solja.

MTV Tostedt skal også i ilden igen allerede næste weekend, hvor Agerholm & Co. hjemme møder TuS Uentrop i 2. Bundesliga – førsteholdet spiller til gengæld først igen d. 29. oktober!

– se kredsindeling, resultater, m.m. fra de tyske Bundesligaer hos DTTB

PERNILLE AGERHOLM (Foto: Jens Luckenbach)

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk