Sommerlejr i Ängby

Sommerlejr i Ängby i Stockholm
 
Ängbys internationale sommerlejr blev afholdt i Stockholm fra d. 7. til d. 11. august med deltagelse af 85 spillere og 9 trænere.
Casper Bøttcher, BTK 61, Christian Christensen, AIF, Martin Baltzer, AIF og jeg selv ankom til Stockholm søndag d. 6. aug.
Selv havde jeg fornøjelsen af at være træner for hold Z, mens hold A havde Matias Bergkvist, Thomas Johansson, Ängby samt vores egen træner/leder, Bertil Thøfner som trænere.

Herudover var en gruppe på 5 fra Albertslund og en gruppe på 15 fra Ølstykke/Slangerup taget op på lejren.
For lejrens bedste spillere var der indhentet sparring i verdensklasse, idet Jan O. Waldner og Mikael Appelgren var med som sparring i nogle pas. Udover de to pas om dagen fra mandag til torsdag bød lejren på løbeture (nogle på den berygtede Ängbyrute i særdeles kuperet terræn), aftenaktiviteter, som bowling, badning og vandland, og et drive-in-stævne om fredagen. Stævnet var et nyt koncept, og det var åbent for alle, men havde selvfølgelig overvægt af spillerne fra lejren. Stævnet fik utrolig positiv respons i forhold til mange lejres kamppas og turneringer, faktisk så positiv at Ängby næsten kunne garantere en gentagelse næste år.

Lejren kan varmt anbefales til alle interesserede klubber/spillere, da Ängby er yderst behjælpsom på grund af det mangeårige samarbejde med danske klubber og trænere. Faktisk har samarbejdet fungeret i 25 år, hvor Ängby kommer til Danmark i juni, og vi tager op til dem i august.

En stor tak til Ängby SK for at behandle de mange tilrejsende danskere rigtigt godt – endnu et år.

Venlig hilsen,

Danni Aakeson, Gladsaxe bordtennisklub

Forfatter: Danni Aakeson
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 11
Kontaktperson e-mail: allan.bentsen@dbtu.dk