Stærkt samarbejde skaber gode rammer for landsholdene

Danske Fragtmænd Express har for 2024 indgået et samarbejde som Produktsponsor med Bordtennis Danmark – dette som sponsor for landsholdene.

Når der afholdes nationale events i bordtennis, er der selvfølgelig behov for bordtennisborde. Derfor har Bordtennis Danmark flere lokale lagre i Danmark med borde til de særlige begivenheder. Lageret har været under en kraftig revision, omrokering og oprydning – et omfattende arbejde, som Danske Fragtmænd Express har været med til at skabe en professionel og god ramme for.

Lageret er blevet gennemgået og er flyttet til Danske Fragtmænds lager i Tåstrup, hvor det opbevares som en del af sponsoratet. ”Det har været vigtigt for os at finde en samarbejdspartner, som både kan håndtere vores udstyr med respekt og sikre tryg levering til tiden hver gang” udtaler Direktør Puk Hvistendal. ”Derfor faldt det naturligt at høre Danske Fragtmænd Express, om de var interesserede i at samarbejde om opgaven” tilføjer hun.

Bordtennis Danmark arrangerer årligt mere end 25 events på tværs af landet – ved en del af dem, er der behov for transport af bordene.

Hos Danske Fragtmænd Express er man glade for samarbejdet: ”Vi er stolte af at støtte bordtennislandsholdet som en del af vores engagement i at fremme og støtte mindre kendte sportsgrene. Hos Danske Fragtmænd Express tror vi nemlig på, at hver sport fortjener sin tid i rampelyset. Vi glæder os til at løse logistikken for Bordtennis Danmark”, udtaler administrerende direktør Gitte Kalmar fra Danske Fragtmænd Express.

 

For yderligere information:

Direktør i Bordtennis Danmark, Puk Kirkeskov Hvistendal, 29124203

Danske Fragtmænd Express, Marketing- og kommunikationschef Henriette Kjærholm Hansen, 51907043