Sternberg blev matchvinder

De forsvarende svenske mestre fra Eslöv vandt onsdag aften topopgøret mod Ärtemark, som de besejrede på udebane i en tæt kamp – resultatet blev 3-5, og Kasper Sternberg blev matchvinder, da han vandt den afgørende ottende kamp.

Sternberg slog kinesiske Wang Qing med 3-2, og kronede derved en fin aften, der også gav en sikker sejr på 3-0 over Anders Sjöstedt.

KASPER STERNBERG

Med sejren i topkampen fastholdt mestrene førstepladsen i Elitserien efter seks spillerunder.

Der er altså dansk aftryk på førstepladsen i rækken, og det er der ligeledes på sidstepladsen, der noget overraskende indehaves af Rekord med bl.a. Christoffer Petersen på holdet.

Det er indtil videre kun blevet til tre points for vicemestrene i denne sæson, der onsdag aften tabte 1-5 til Warta hjemme i Helsingborg – Petersen tabte begge sine kampe i fem sæt.

Forhåbentlig og formentlig bliver det snart bedre tider i Helsingborgklubben, når kinesiske Chen Jian vender tilbage til holdet – det skulle ske i næste runde, hvor Rekord allerede lørdag møder Gröstorp og Mikkel Hindersson på udebane.

BTK REKORD (Foto: btkrekord.se)

Netop Gröstorp med førnævnte Hindersson hentede onsdag et enkelt point i deres hjemmekamp mod Söderhamn, men det var uden hjælp fra juniorlandsholdsspilleren, der tabte begge sine to kampe – bl.a. den afgørende kamp ved 4-3, hvor Hindersson ellers havde sætføring på 2-0!

Endelig tabte Spårvägen med Jakob Asmussen ude til Falkenberg, der vandt med 5-2 i endnu en kamp, hvor det blev til 0 danske sejre.

Gæsterne var taget fra Stockholm med kun tre spillere, og Asmussen var til lejligheden derfor rykket op i 1. parkryds.

SPÅRVÄGENS BTK (Foto: sbtk.se)

sbtf.se kan man man læse en udførlig optakt til den nye danskerrække, spillertrupper, m.v. – på dbtu.dk kan man under Links -> Klubber & Spillere følge de fire danskere i Sverige via deres respektive klubbers egne hjemmesider…

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk