Sternberg skaffede point

Kasper Sternberg sørgede tirsdag for at Eslöv reddede et enkelt point i aftenens elitseriekamp mod Falkenberg.

Ved stillingen 3-4 vandt Sternberg over Joakim Andersson med 3-1 (efter 0-1), og sikrede dermed uafgjort til mesterholdet på hjemmebane, der endvidere var bagud med 1-3 i holdkampen.

Gröstorp – uden operationsrestituerende Mikkel Hindersson – vandt hjemme 5-1 over Lyckeby, og hænger dermed på i toppen af rækken.

Efter tirsdagens kampe er det tæt i toppen i Sverige – tre hold ligger á point i toppen: Eslöv, Halmstad og Gröstorp har alle 12 points, med førstnævnte i den bedste position qua færre spillede kampe end konkurrenterne.

Torsdag og mandag er der topkampe, når Eslöv og Halmstad mødes to gange indenfor kun fem dage – kampene kan følges på SBTF’s LIVE-ticker fra ca. kl. 18.30…

10. december
Mandag aften blev der spillet en enkelt kamp i den svenske Elitserie, hvor Warta og Spårvägen delte i porten med uafgjort 4-4.

Jakob Asmussen fik et sjældent nederlag i den bedste svenske række, men var trods dette manden, der i sidste ende skaffede den afgørende sejr, der gav et point.

Ved stillingen 4-3 slog Asmussen kinesiske Xing Peng med 3-1, og sørgede dermed for at det ene point kom med hjem til Stockholm.

Tirsdag spiller Eslöv med Kasper Sternberg hjemme mod Falkenberg – denne og aftenens øvrige kampe kan følges på SBTF’s LIVE-ticker fra ca. kl. 18.30…

CHRISTOFFER PETERSEN

BTK Rekord (Christoffer Petersen)
Eslövs AI (Kasper Sternberg)
Gröstorp/Österlen (Mikkel Hindersson)
Spårvägens BTK (Jakob Asmussen)

sbtf.se kan man man læse en udførlig optakt til den nye danskerrække, spillertrupper, m.v. – på dbtu.dk kan man under Links -> Klubber & Spillere følge de fire danskere i Sverige via deres respektive klubbers egne hjemmesider…

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk