Stjernebesat Danish Open

Danish Open i bordtennis fra den 21. januar til den 25. januar bliver stjernebesat. Her to dage før der er deadline for tilmeldingen i årets anden pro tour turnering er seks af verdens 10 bedste tilmeldt.

I øjeblikket er 169 spillere fra 30 lande tilmeldt turneringen i Frederikshavn, der er den anden af 17 afdelinger i Grand prix turneringen pro tourén.

Først var det kineserne der tilmeldte sig. Nu har Korea med tre spillere med tre af verdens tolv bedste med OL vinderen fra 2004 Ryu Seung Min i spidsen. Herudover er der indløbet tilmelding fra Europas klart bedste – den tredobbelte europamester Timo Boll.

To dage før deadline er følgende spillere fra den absolutte verdenstop med i Frederikshavn:

3. Ma Long, Kina (Vinder af Pro touren 2008)
4. Timo Boll, Tyskland ( tre dobbelt europamester 2008)
7. Chen Qi, Kina ( OL vinder i double og verdensmester i double)
8. Ryu Seung Min, Korea, (OL vinder i single 2004)
9. Hao Shua, Kina ( spilleren der førte 3-0 og 10-7 mod Maze ved VM i 20065 og tabte 3-4)
10. Joo See Hyuk, Korea (verdens bedste defensiv , sølv i herre single ved VM 2003)
12. Oh Seung Min, Korea (bronze ved VM i herre single 2005)
14. Kalinikos Kreanga, Grækenland ( bronze herre single 2003)
17. Dmitrij Ovtcharov, Tyskland (bronze EM herre single 2007)
18. Michael Maze, Danmark
23. Chen Weixing, Østrig ( en af vedrens bedste defensive spillere)
24. Zoran Primorac, Kroatien ( Maze besejrer ved OL 2008, sølvmedalje i OL 1988 i herre double)
27. Adrian Crisan, Rumænien (bronze ved EM i herre single 2005
37. Jean Michel SAIVE, Belgien (europamester i herre single 1994)
38. Alexei Smirnov, Rusland (tidligere europamester for juniorer i double med Martin Monrad)
39. Petr Korbel, Tjekkiet (EM bronze i 1994, OL fire i 1996)
42. Christian Süss, Tyskland (OL sølv i 2008 hold, og VM sølv i herre double)
43. Bastian Steger, Tyskland (europamester i hold 2008)
44. Bojan Tosic, Slovenien

Danish Open vises i TV 2 sport i Danmark men sendes også i CCTV det kinesiske stats tv, i Japan på J sport, samt i Korea, Hong Kong og Rusland. Frederikshavn og Danmark kommer på verdenskortet i januar.

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk