Stor sportsånd i Midtjylland

Snejbjerg Hallen var igen i år fyldt med mange spillere, trænere, ledere og forældre. Alle var med til at skabe en utrolig god ramme omkring afviklingen af stævnet.

Snejbjerg Cup 2009 blev, som tidligere, afviklet i sportens ånd, med mange gode og tætte kampe.

Overdommerne Preben Søndergård og Flemming Andreasen var næsten arbejdsløse, idet der kun blev uddelt 3 gule kort, men vi som arrangører er utrolig glade for deres tilstedeværelse, da vi tror det har en præventiv virkning.

Stævneresultaterne vil blive lagt på nettet snarest.

Vi har, som formentlig den eneste stævnearrangør, indført en pokal til den klub, som ved stævnet vinder flest kampe.

I 2007 blev pokalen vundet af Ribe BTK.
I 2008 blev pokalen vundet af Søhøjlandets BTK
I både 2007 og 2008 blev BTK Midtjylland (Snejbjerg) nr. 2.

I år var der igen tæt kamp om pokalen, men i de afsluttende timer trak Søhøjlandets BTK fra, og blev dermed vinder af pokalen i 2009. BTK Midtjylland blev igen nr. 2.

SNEJBJERG CUP 2009

– læs mere hos BTK Midtjylland om Snejbjerg Cup 2009…

Forfatter: BTK Midtjylland
Kontaktperson e-mail: deter@cool.dk