Grønland deltog med 7 ungdomsspillere ved Arctic Winter Games (AWG) i Yellowknife, Canada.
Sammen med Yamal fra Rusland var de altdominerende og fordelte næsten alle guld og sølvmedaljer mellem sig. Det blev til 1 guld, 7 sølv og 3 bronzemedaljer til Grønland, og dermed vandt bordtennis 11 af de tilsammen 44 medaljer Grønland fik ved dette års Artic Winter Games i Yellowknife.
Grønland scorede mange medaljer i badminton, fodbold, Denne og Inuit Games. For de udendørs idrætsgrene var det en kold oplevelse, da temperaturen var -25 grader om dagen.
Danmark var repræsenteret med en enkelt dansker ved dette års mesterskab, da jeg var udtaget som dommer ved bordtennis. Som altid var det en stor oplevelse at være med til et stort mesterskab sammen med de grønlandske spillere.
Det sætter bordtennis lidt i perspektiv, når man er med en anden kultur. Jeg fornærmer ikke nogen, når jeg siger i nogle kampe er kvaliteten tvivlsom, men alle deltagere ved AWG viser en enorm glæde ved at spille. Der blev kæmpet uanset hvad stillingen var, og i løbet af 5 dages kampe på 4 borde blev der overhovedet ingen gule kort uddelt.
Samtidig har især lederne en rigtig stor lyst til at høre om hvordan bordtennis er i de store lande. Og hver gang vi snakkede om det, blev jeg overrasket over, hvor meget de selv vidste. De følger åbenbart rigtig meget med på internettet.
Derudover elsker de alle sammen at spille. Den ene aften der er lederturnering spiller alt og alle uanset hvor gode de. Og igen slår det igennem, hvor meget de vil lære, når de stiller spørgsmål om serv, benstilling og loop.
Nogle gange kunne jeg godt ønske mig, at jeg altid har og møder den samme glæde ved at spille, lære og have det sjovt med bordtennis. Misforstå mig ikke, for jeg har det rigtig sjovt, når jeg er til bordtennis. Men måske er det sundt at se sig selv i spejlet en gang imellem og bare nyde bordtennis.
I øvrigt kom min største oplevelse på turen, da jeg før AWG rejste fra Mexico til Canada. Jeg skiftede fly i en af USAs mest travle lufthave, Houston. Pludselig stoppede alle de stressede folk op og begyndt at klappe og huje. Jeg anede i starten ikke hvorfor, men det skyldtes 200-300 soldater kom hjem fra krigsmarken. Hvor var det en stor oplevelse, at se folk anerkende andre så meget…