I den tyske 2. Bundersliga er Werder Bremen efter tre kampe tophold uden pointtab – og i lørdagens hjemmekamp mod Hertha Berlin vandt danskerduoen Allan Bentsen og Mads Sørensen næsten halvdelen af Bremens kampe i sejren på 9-3. Allan vandt begge sine singler, Mads sin ene, og sammen vandt de en double.
Den anden danskerklub i ligaen, Hamburger SV slap knap så “heldigt” fra mødet med Hertha Berlin, der sendte HSV hjem med et nederlag på 9-1, men den enlige sejr var dansk – Christoffer Petersen vandt sin ene spillede single, mens Christian Larsen tabte både sin single og doublen med Christoffer med 2-3 i sæt.
Mie Skov og hendes klub SV Böblingen tabte hjemme til TV Busenbach – nederlaget blev på 3-6, og Mie kom ikke på tavlen. Böblingen ligger efter tre kampe placeret midt i rækken…
Se resultater, stillinger m.v. under Links -> Resultater & Statistik, og besøg “udlandsdanskernes” klubhjemmesider under Klubber & Spillere…
FOTO: ALLAN BENTSEN, WERDER BREMEN (fra werder-tischtennis.de)