Tirsdag den 16. januar 2018 har DBTU 75 års jubilæum. Et jubilæum, der i dagene op til jubilæumsdagen vil blive markeret med en række artikler her på hjemmesiden og desuden ved en reception i forbindelse med DM for senior søndag den 4. marts 2018 kl. 12.00 i Vendiahallen i Hjørring.
Strøtanker over 25 års tilbageblik for bordtennis i Danmark
Af Lis Hævdholm, DBTU’s formand fra 1998-2001, hædret med DBTU’s sølvnål i 2005, nuværende medlem af Carstensens Legatudvalg
75 års jubilæum,- jamen det kan da ikke passe, for det er kun et øjeblik siden, at DBTU havde 50 års jubilæum.
Det husker jeg meget tydeligt, for det var netop ved den tid, at jeg fik min gang i DBTU. I en del år havde jeg været aktiv som klubleder, som mor til et par bordtennisspillende drenge, og som motionist (men det var nu mest i DGI regis)
Sønneke, Thorsten, havde i det jyske gjort sig bemærket som en dygtig spiller, og efter vi flyttede til Fyn kom han med i landsholdssammenhæng, og der igennem stiftede jeg bekendtskab med Michael Andersson og Steen Kyst, der dengang stod for elitetrænerarbejdet i DBTU. Jeg var på Fyn blevet aktiv leder i OB og FBTU, og havde derfor interesse for og ønskede også indsigt i hvad der skete i DBTU. Atter engang måtte jeg sande, at man skal vare sin mund, for efter kortere tids bekendtskab med de to herrer blev jeg overtalt til at træde ind i Eliteudvalget. Ikke nok med det, efter det først møde i udvalget blev jeg udpeget som formand, og det betød, at man sad med i DBTU’s bestyrelse.
Uha, uha, i det første bestyrelsesmøde jeg deltog i, var der en storslået skare af aktive og interesserede mænd (og én kvinde), der alle som en nedstirrede mig og spurgte, hvad eliteudvalget nu skulle bruge penge til!
Dengang strakte alle bestyrelsesmøder sig over to dage, som regel fra fredag eftermiddag til lørdag sidst på eftermiddagen. Jeg husker ikke nøje, hvor mange medlemmer der var, men nok omkring tyve: DBTU’s formand, næstformand og kasserer, alle udvalgs formænd under DBTU, alle lokalunioner med mindst to repræsentanter hver. Der var en alenlang dagsorden til hvert møde og alle skulle ytre sig om alle punkter, så det tog tid. Især eliteudvalgets område havde stor interesse hos alle, og der kunne være stor debat om landstrænernes udtagelse af spillere, om kvaliteten af spillerne, og især havde det lokalunionernes interesse om nogle af ”deres” spillere var blevet forbigået. Samtidig var der stor focus på, at disse landsholdsspillere skulle passe de hjemlige aktiviteter, så det gik ikke at udtage spillere til Pro Tour turneringer, hvis det kolliderede med de hjemlige lokalunionsmesterskaber. Der blev ligefrem udarbejdet en liste over hvilke aktiviteter, der havde forrang frem for andre, og hvis den prioritering ikke blev overholdt, faldt der brænde ned, -så måtte jeg stå skoleret på næste bestyrelsesmøde og søge at forklare baggrunden og nødvendigheden af udtagelserne.
Bestyrelsesarbejdet var tungt og tidkrævende på grund af det store antal personer, der skulle høres, og samtidig var det tungt for eliteudvalget, da vi også havde begyndt et givtigt samarbejde med Team Danmark. De midler, der tilgik derfra, var meget nøje målrettet elitearbejdet og hængt op på personer og særlige aktiviteter, hvortil der skulle ydes egenbetaling fra DBTU’s kasse, og det var svært at opnå forståelse herfor i den brogede bestyrelsesskare, der selvfølgelig sad med deres egne interesser. Der blev meget indædt diskuteret licensbetaling, og den diskussion pågår stadig, kan man se.
Efter et par år var tiden ved at være moden til at drøfte ny struktur for bestyrelsesarbejdet i DBTU. Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af John Jensen, Aksel Beckmann og undertegnede. Vi havde nogle oplæg til, hvordan man kunne tænke sig en noget slankere og mere handlekraftig organisation, og med det i hånden rejste vi landet rundt og præsenterede de nye idéer. Vi prøvede i regioner at samle en del klubber for at afprøve oplæggene og få input fra klubber og lokalunioner, og det lykkedes efter mange møder og rejser at få sammenkogt alle indtryk. Vi udarbejdede lovudkast for at få ændringerne nedfældet og det blev præsenteret på et årsmøde, hvor de nye love blev vedtaget, og der blev valgt en bestyrelse på fem medlemmer. Det holdt hårdt, men vi gjorde det!
Det afgørende for den nye bestyrelse var, at man skulle have øje for helheden i DBTU, både aktivitetsmæssigt og økonomisk. Der blev tilsigtet en geografisk spredning, men ellers var der knyttet forbindelse via kontaktpersonsordning.
Sportsligt set var det en fremragende tid for Dansk Bordtennis. Ungdommen vandt Junior EM, navne som Rhod Jepsen, Martin Monrad, Sabine Borre Larsen og Michael Maze førte sig frem på den internationale scene med stor succes. Dette krævede også en stadig større professionalisme i trænerarbejdet og i samarbejdet med Team Danmark. Økonomisk var det som altid svært at få enderne til at nå sammen, men Team Danmark var den store sponsor dengang. Det gav genlyd i bordtennisdanmark, da vore juniorer blev europamestre, og det banede vejen for øget støtte. Samtidig blev der mere fokus på, at der var mange parametre, der skulle passes for at opnå de optimale præstationer, såsom kost, fysisk og psykisk træning, samt restituering. Team Danmark var en uvurderlig hjælp som trænerne havde god støtte i. Vore bedste spillere begyndte i større grad at flytte til udlandet, Martin Monrad og Michael Maze var ganske unge, da de flyttede til Tyskland for at bo og spille, og de viste fremragende resultater, der gav flere mod på at prøve.
Samtidig opstod der en kultur i Danmark for at få udlændinge tilknyttet den bedste række og forsøge at hæve kvaliteten af Danmarksturneringen. Dette krævede, at man fik opgraderet kravene til DT, og det er sket efterhånden. Tillige har initiativrige frivillige udviklet ratinglisten, som er et helt uundværligt redskab til at få spillerne korrekt indplaceret. Dette betyder, at vi i dag har en elitedivision med en række fremragende spillere og nogle seværdige kampe. Det er dog stadig et hjertesuk, at der er meget begrænset interesse fra medierne, selvom der præsteres flotte resultater og omgivelser.
Danmarks første europamester i single, Michael Maze (tv.) modtager kåringen som årets spiller 1999 og den medfølgende check. I midten DBTU-formand Lis Hævdholm og til højre Kay Dam Steffensen, BG Fonden.
OL har mediebevågenhed, og i år 2000 kæmpede vore spillere for at kvalificere sig til OL, men desværre forgæves. Allan Bentsen var så tæt på, men det glippede til allersidst. Alligevel var han taget til Sydney, for han var sparring for flere af de kvalificerede, og ikke mindst for Eldjana, der havde kvalificeret sig for Kroatien. Det ville han meget gerne have mulighed for at overvære, men det var ikke muligt at opdrive hotelværelse. Min mand og jeg havde via DIF fået mulighed for at deltage (for egen regning), og vi fik løst Allans problem ved, at han overnattede på sofaen hos os.
Det næste OL var i Athen i 2004, og det står lysende klart i erindringen, da Michael Maze og Finn Tugwell vandt bronze i double. Der var rødt og hvidt overalt og sikken forløsning. Jeg vil tro, at det for dem i dag også står som noget af det største. Der var andre triumfer endelig ikke at forglemme det jubelbrøl, der rejste sig, da Danmark vandt EM i Aarhus. Sportsligt set var det en kæmpetriumf, men det var det sandelig også på lederside. Der var så mange frivillige involveret og det hele forløb fantastisk godt, og DBTU fik meget ros for arrangementet.
Michael Maze og Finn Tugwell vinder bronze i double ved OL i Athen i 2004.
Alt er malet med en lyserød pensel, men der var og er stadig et problem med at rekruttere og fastholde piger i bordtennis. Der har været utallige gode forsøg på at motivere og gøre det sjovt, men der er stadig kun en brøkdel af spillerne, der er af hunkøn. Og dog,- det kan være, at det lysner. Med tiden er jeg blevet aktiv 60+ spiller i Tølløse. Vi startede i oktober 2016 med 12 spillere og i skrivende stund er vi 43, og heraf er 25 % af hunkøn, så det kan være, at det kommer med alderen!
Det viser også, at bordtennis er en livslang sport, som gør alt godt for helbred m.v. Når man sidder med sådan et tilbageblik over de sidste 25 år, er der mange personer, der passerer forbi for det indre øje. Hvor er der dog mange, der har gjort en stor indsats, som man husker med stor glæde.
En særlig omtale fortjener Hans Chr. Carstensen. Han levede og åndede for bordtennis, og efter hans død var DBTU betænkt i hans testamente. Det har ført til oprettelse af legatet, der bærer hans navn, og bliver uddelt hvert år på hans fødselsdag. Det er målrettet til ungdommen, og det er en stor glæde hvert år at kunne betænke unge talentfulde spillere, der herved får en økonomisk mulighed for at komme ud i verden og prøve kræfter.
Samlet set må man sige, at mange forandringer er sket i de sidste 25 år og for langt de fleste til det bedre.
Tillykke med jubilæet.
Læs artikel om uddelinger i Carstensens Legatudvalg her
Dorte Darfelt (tv.) og Lis Hævdholm (th.) i vild jubel.