Super Maze

DBTUDBTUDBTUDBTU
STIGASTIGASTIGASTIGA 

Efter en noget nær fejlfri indsats, har Maze spillet sig videre blandt de sidste 16 ved OL. Efter et jævnbyrdigt første sæt, hvor Kreanga var i front helt frem til 8-8, var det Maze der tog styringen og vandt 12-10. Derefter blev både returerne og baghånden væsentligt bedre, og Kreanga havde i store dele af kampen ikke meget at stå imod med. I 4. sæt begyndte grækeren at sætte nogle af sine vilde baghåndsslag, men Maze rystede det hurtigt af sig og kørte 5. sæt sikkert hjem. Nu venter japanske Jun Mizutani, som i sin 1/16-finale besejrede overraskelsen fra Egypten, Lashin. Maze – Jun spilles kl 19.00 lokal tid.

Michael Maze – Kalinikos Kreanga: 12-10, 11-6, 11-8, 8-11, 11-3.

DBTU’s OL-sektion har spillerprofiler af de tre danske OL-deltagere, links til TV-stationer og aviser, samt til lodtrækningen i alle fire rækker ved De Olympiske Lege i London – linket til OL-sektionen findes herover, samt øverst i venstremenuen + på forsiden af dbtu.dk.

Via ITTF og det officielle OL-site, London 2012, kan man læse meget mere om De Olympiske Lege anno 2012, der afvikles i perioden 27. juli – 12. august…

••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

HUSK, at man til efteråret kan se de danske landsholdsspillere i kamp på hjemmebane, når EM 2012 afvikles i Herning i perioden 17.-21. oktober – der kan allerede nu købes billetter via linket herunder

Forfatter: Christoffer Petersen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk