Syv HED-kampe på tre dage

I Elitedivisionen for Herrer spilles der i den kommende runde syv kampe fordelt på tre dage – den på papiret mest interessante kamp ser ud til at blive Team Vendia v Køge Bugt.

MAGNUS WAHLGREN (Foto: Køge Bugt)   Nordjyderne tabte (lidt) overraskende premierekampen med OB, og har endnu en svær opgave i denne runde mod de danske mestre.

Køge Bugt tabte i deres første kamp til de umiddelbare førsteudfordrere til titlen, BTK 61.

Morten Knudsen har startet sæsonen stærkt for Team Vendia, men med gæsternes besætning i 1. parkryds kan (også) han få det svært.

Magnus Wahlgren og evt. Fredrik Lundkvist, der ikke var med i åbningskampen, er to af af rækkens allerbedste spillere.

Foruden denne indbyrdes kamp møder begge holdene endvidere Sisu/MBK, og det ligner yderst overkommelige opgaver mod århusianerne, der kun er med i rækken på efterbevilling efter en holdtrækning.

Nedrykningsfavoritterne med snart 59-årige Claus Pedersen i spidsen vil formentlig ikke skrabe mange points sammen, og det er tvivlsomt der kommer nogen på kontoen i weekendens to åbningskampe.

Sisu/MBK får deres sæsondebut fredag aften, da de ikke spillede i første runde for to uger siden.

  CLAUS PEDERSEN (Foto: SisuMBK)

De gjorde Hillerød heller ikke, og de tager eftertrykkelig “revanche” med hele tre kampe i denne runde – heraf to på hjemmebane i Danmarks bedste spillested, FrederiksborgCentret.

Med kineserduoen Hou Yu Huang og Wang Wen Jie, samt svenske Peter Greczula er HGI en yderst spændende medaljeaspirant, og OB, Virum-Sorgenfri og Dragør får hænderne fulde de tre næste dage.

I rundens sidste kamp møder BTK 61 hjemme oprykkerne fra OB, der som nævnt slog Team Vendia i første kamp – på trods af varslede forstærkninger i form af svenske Mikael Matiasson og engleske Daniel Reed bliver det svært mod Allan Bentsen & Co. på udebane i Roskilde.

ELITEDIVISIONEN FOR HERRER (info åbnes i samme browservindue)

21-09-07  19:00

OB

Hillerød

v

info

21-09-07  20:00

Sisu/MBK

Team Vendia

v

info

22-09-07  14:00

BTK 61

OB

v

info

22-09-07  14:00

Hillerød

Virum-Sorgenfri

v

info

22-09-07  14:00

Team Vendia

Køge Bugt

v

info

23-09-07  14:00

Hillerød

Dragør

v

info

23-09-07  12:00

Sisu/MBK

Køge Bugt

v

info

På dbtu.dk kan man under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne læse meget mere om de 16 elitedivisionshold – ligeledes kan man læse nyheder fra både denne og sidste sæson…

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk