Tager de unge løver over…

Bliver et rutinen der sejrer eller slår de unge talenter igennem. Det er et af de gode spørgsmål før weekendens Danske mesterskaber i bordtennis i Midtfyns Fritidscenter i Ringe.

Svaret fås måske allerede når kvartfinalerne i herre single er færdige lørdag eftermiddag. Holder seedingen bliver det fire kvartfinaler , hvor de gamle spiller mod de unge:

Finn Tugwell, Roskilde – Kasper Sternberg, Vedbæk
Martin Monrad, Vedbæk – Jonathan Groth, Køge Bugt
Christian Kongsgaard, Vedbæk – Morten Hyrup Rasmussen, OB
Allan Bentsen, Roskilde – Mikkel Hindersson, Albertslund

Allan Bentsen har vundet det danske mesterskab i single otte gange, Martin Monrad har vundet seks gange og den regerende mester Finn Tugwell har vundet fem gange.

Flere af de unge spillere som Morten Hyrup Rasmussen, OB og Jonathan Groth, Køge Bugt har gjort store fremskridt i år , og de kan måske slå igennem i weekenden.

41-årige Allan Bentsen er med for 25. år i træk kan sætte mesterskabsrekord. Bentsen har vundet 39 danske mesterskaber og er seedet til finalen i alle tre rækker han deltager i, og i herredouble med Finn Tugwell og i mixed med Mie Skov ligner det guldmedaljer til Bentsen.

Han er da også stadig den næstbedste dansker på verdensranglisten som nr. 77. Foruden 39 danske mesterskaber har Bentsen desuden 5 kroatiske holdmesterskaber med Zagreb og to svenske med Malmø FF i bagagen.

Allan Bentsen er desuden regerende europamester i såvel single som double vi 40 års kategorien.

Flest danske mesterskaber har Susanne Pedersen, Frem Sakskøbing vundet. 41 i alt. Susanne er med i Ringe og spiller sit DM nr. 42 i træk.

Mesterskaberne er meget åbne efter Michael Maze som den eneste af de danske topspillere ikke er med. Maze er stadig ikke i topform efter sin skade.

I dame single er Mie Skov tårnhøj storfavorit.

Mesterskaberne starter fredag eftermiddag kl 16.00 med kvalifikationskampe. Lørdag spilles frem til semifinaler samt til finalen i mixeddouble. Finalerne starter søndag kl 12.45.

– læs mere om årets danske seniormesterskaber under Danske Mesterskaber

DM FOR SENIOR 2010

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk