Tak til Aksel og Steen

I forbindelse med at Dansk BordTennis Union har fået ny formand og næstformand, var det torsdag blevet tid til at takke den afgående formand Aksel Beckmann og afgående næstformand Steen Hummeluhr. Flere af DBTU’s venner, samarbejdspartnere og klubledere var mødt frem for at sige pænt farvel og tak for samarbejdet til Aksel Beckmann (i bestyrelsen siden 1998 og formand siden 2001) og Steen Hummeluhr (i bestyrelsen siden 2008 og næstformand siden 2009).
Herunder et par indtryk fra afskedsreceptionen.

Recep2

Fra venstre DBTU’s direktør Dorte Darfelt i samtale med Steen Hummeluhr i lys skjorte og Aksel Beckmann i rødt. I baggrunden fanger mit øje Henrik Vendelbo yderst til højre, Jan Darfelt med ryggen til yderst til venstre og i midten af billedet Roskildes Allan Bentsen med munden fuld (så kender vi ham) ved siden af Team Danmarks konsulent Jens Meibom.

Reception4

DBTU’s tidligere næstformand Mads-Peter Jannings (tv.) havde også lagt vejen forbi.

Reception5

På vegne af DBTU holdt Dorte Darfelt tale for de to afgående herrer, der efterfølgende udvekslede minder med direktøren.

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 13/40 44 63 67
Kontaktperson e-mail: dorte.darfelt@dbtu.dk