Team Vendia v Køge Bugt

Fantastisk kamp i Brønderslev endte med sejr til Team Vendia,Brønderslev på 5-4
Køge Bugt mødte op til kampen med et frygtindgydende hold: Magnus Wahlgren, Frederik Lundquist, Frederik Nilsson, Claus Rasmussen og Henrik Elofsson. Henrik Elofsson sad over i matchen.

Magnus Wahlgren og Frederik Lundquist var placeret i 1. parkryds medens Frederik Nilsson og Claus var forneden.

Team Vendia, Brønderslev havde Daniel Fynsk og Morten Knudsen i 1. parkryds og Kim Høgsberg samt Rasmus Klein-Døssing i 2.parkryds.

Hos Køge Bugt sæsondebuterede Frederik Lundquist og hvilken debut. Han var aldeles suverænt spillende og vandt 3-0 over både Morten Knudsen og Daniel Fynsk.

Hos Team Vendia,Brønderslev var det Kim Høgsberg der overstrålede alle de andre. Han slog både Frederik og Claus med sikre 3-1 sejre.

Holdene fulgtes ad gennem hele matchen 1-1, 2-2, 3-3 og endelig 4-4.Køges øvrige sejre gik til Frederik Nilsson over Rasmus og Claus over Rasmus.Brønderslevs øvrige sejre er Morten Knudsen over Wahlgren 3-0( 11-0 i 3 sæt).

Wahlgren havde fået både gult og gult/rødt kort i sidste sæt og var derfor nærmest opgivende til sidst.Endelig vinder Daniel Fynsk over Wahlgren med 3-2 og 13-11 i 5 og afgørende sæt og dette holder Brønderslev inde i matchen, da Køge Bugt ellers ville være kommet foran 4-2.

Den afgørende double ved stillingen 4-4 står mellem Kim Høgsberg/Morten Knudsen mod Frederik Lundquist/Frederik Nilsson.

Brønderslevspillerne kommer hurtigt foran 2-0 i sæt, men Køges 2x Frederik kæmper sig forbilledligt tilbage og udligner til 2-2 i sæt.

Det afgørende sæt bliver dog uden spænding da Morten og Kim vinder dette med sikre 11-3.

En meget vigtig sejr til Team Vendia, Brønderslev der hermed beviser at det er et hold man også skal regne med i denne sæson.

Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man læse mere om de 16 elitedivisionshold – ligeledes kan man læse nyheder om både denne og sidste sæson…

Forfatter: Team Vendia
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk