Tidligere næstformand

Fynske Mads-Peter Jannings, der i 2005-2009 var medlem af DBTU’s bestyrelse – de sidste tre år som næstformand, er lidt før jul blevet far for første gang – efter eget udsagn.

Kvinden som det ”gik ud over” hedder Mette Andersen Jannings. Hun er lillesøster til Søren Andersen, der tidligere har været med i DBTU’s bestyrelse. Og når vi nu er ved bestyrelsen, så skal det lille vidunder hedde Aksel. Jeg skal ikke kunne sige, om han lige frem er opkaldt efter DBTU’s tidligere formand, men det kan da tænkes, at arbejdet i bestyrelsen har haft en vis indflydelse på navnevalget.

Undertegnede har haft fornøjelsen af at spille på hold med både Mads-Peter og Søren i Esbjerg BTK, da Mads-Peter og Mette mødte hinanden, hvilket der altså nu er kommet et særdeles vellykket resultat ud af. Døm selv.

Guldklumpen Aksel.

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: carsten.egeholt@dbtu.dk