Torsdag den 15. marts er Børnehjælpsdagens traditionsrige Lillebror Lotteri igen på gaden. Så vil hundredvis af foreninger, idrætsklubber og skoleklasser over hele landet sælge Lillebrorlodder og tjene penge til klasse- og foreningskassen. De støtter samtidig Børnehjælpsdagens arbejde for anbragte børn og udsatte unge i Danmark.
Fakta om Lillebror Lotteriet
I 2017 havde de danske idrætsklubber, spejdere og øvrige foreninger en samlet indtjening på over 1,1 millioner kroner, som de kunne bruge til udstyr eller fælles aktiviteter.
- Et lod koster 20 kroner og heraf tjener sælgerne selv 8,50 kr. til fælleskassen.
- Salget af Lillebror Lotteriet sker i perioden 15. marts til 28. maj 2018.
- Tilmeldingen er startet og fortsætter i hele salgsperioden.
- Det er gratis at tilmelde sig og usolgte lodder kan returneres. Der er således ingen økonomisk risiko.
- Man er ikke forpligtet til at sælge et bestemt antal skrabelodder, og man kan bestille ekstra lodsedler i hele salgsperioden.
- Mere information og tilmelding her
Fakta om Børnehjælpsdagen
Børnehjælpsdagen støtter anbragte børn (0-17 år) samt udsatte unge (op til 29 år) i Danmark. Vi styrker deres fysiske og mentale robusthed gennem projekter, camps og 1-dags-arrangementer over hele landet. Sidste år fik 9.720 anbragte børn og unge direkte glæde af Børnehjælpsdagens arbejde. Læs mere på bhd.dk og facebook.com/bornehjaelpsdagen