Danmark hjemtog to førstepladser, samt adskillige podieplaceringer, da det traditionsrige Oster Cup blev afviklet i Flensborg i påskedagene – der var igen masser af danskerne på sejrsskamlen, da der søndag aften skulle overrækkes præmier i Fördehalle, der tidligere har været hjemmebane for danskerholdetholdet Flensburg-Handewitt inden rammerne blev for små for håndboldgiganterne.
Nicolaj Ilsøe Jensen havde del i begge førstepladser, da han nåede helt til tops i både i den individuelle singleturnering for drengene, samt i holdturneringen, hvor det fynsk-jyske hold bestående af Nicolaj, Ruben S. Jensen, Michael Jørgensen og Rasmus Brunbjerg kom øverst på præmieskamlen.
I Herre Junior nåede JBTU finalepuljen i holdturneringen, men tabte her den afgørende kamp om førstepladsen til svenske Ängby med 4-5, efter føring på 4-2. I singleturneringen var tre danskere til finalepuljen, men ingen af dem nåede helt til tops – Jonathan Groth, Tobias Lau og Søren E. Nielsen besatte pladserne 2-4.
Der deltog ca. 40 danske spillere i det traditionsrige stævne, der hvert år afvikles fra Langfredag til Påskedag – endvidere spilles der 2. Påskedag yderligere en holdturnering.
– mere info kan fåes hos TTC Rasmharde…