To hold på plads

Søndag blev de næste spillere udtaget til EM for Ungdom 2007, der afvikles 13.-22. juli i den slovakiske hovedstad Bratislava.

I Drenge blev der udtaget to spillere: Casper Nordahl og Sebastian Haack, der sammen med Jonathan Groth og Jonathan Stonor danner drengeholdet.

Drengene var naturligvis meget tilfredse med udtagelsen, og havde følgende kommentarer: “Jeg var ikke sikker på om jeg kom med, da det primært har været de internationale resultater, der ville tælle – min kvartfinaleplads i dag hjalp nok godt på det”, siger Casper Nordahl.

Sebastian Haack supplerer: “Jeg er overrasket over at blive udtaget, og jeg glæder mig meget til at komme afsted – også selvom jeg tror jeg bliver endnu mere nervøs end jeg har været her”.

Mads Sørensen udtaler om udtagelsen: “Sebastian er et åbenlyst talent, og formentlig det største herhjemme i mange år – han har udviklet sig gennem de tre dage i Ishøj, og har forstået at gribe chancen”, og fortsætter:

“Casper har kæmpet hele vejen, og har et stort talent for at spille kamp og en stor konkurrencementalitet – og hans kvartfinaleplads var stærkt medvirkende til han blev udtaget”, siger ungdomslandstræneren videre.

I Dame Junior er der p.t. udtaget to spillere – Pernille Agerholm og Mie Jacobsen (der er pigespiller) vil senere blive suppleret af 1-2 spiller(e).

– læs meget mere om ungdomslandsholdsarbejdet under Landshold -> Ungdom

Forfatter: DBTU
Kontaktperson tlf.: 29 62 35 05
Kontaktperson e-mail: mads.sorensen@dbtu.dk