Topkamp hos herrerne

Tirsdag aften mødes nr. 3 og nr. 1 i herrernes elitedivision, når Virum-Sorgenfri hjemme tager imod førerholdet Brønderslev. Gæsterne er før midtugemødet fem points foran deres værter, men med to kampe flere spillede.

BI’s Morten Knudsen er ubesejret i 1. parkryds – nordjyderne har i det hele taget kun tabt tre singler i sæsonens første fem holdkampe! For Virum har Mikkel Hindersson og Martin Bremer hidtil været bedst med hver et enkelt singlenederlag.

Ugen byder på yderligere to kampe i den bedste herrerække: Fredag aften møder Esbjerg hjemme bundproppen fra Sisu/MBK, mens rækkens toer Køge Bugt lørdag tager imod Hillerød.

Find “alt” om herrernes bedste række under Elitedivisionerne, hvor der bl.a. er links til det samlede kampprogram, stilling og toplister, m.v.

Samme sted kan ses alle informationer om elitedivisionen – med klubbernes egne ord. Se spillertrupper, medalje- og slutspilsbud, m.v. for Elitedivisionen for Herrer (pdf)…

FOTO:  MORTEN KNUDSEN, BRØNDERSLEV

Forfatter: DBTU
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk