Trænerinspiration i Århus

SISU/MBKSISU/MBKSISU/MBK

Velkommen til inspirations- og hyggedag
Til daglig sætter vi alle, specielt vore trænere, fokus på klubbens unge talenter, og der lægges et stort arbejde i at udvikle spillerne – og derved forbedre deres muligheder for at få størst udbytte af deres sport. Sådan skal det også være, så alt er OK.

Men vi synes en gang imellem, at vi også bør sætte fokus på vores trænere og måske deres behov for at mødes med andre trænere fra andre klubber.

Man kan som træner, ind imellem, føle sig lidt alene, føle at man mangler lidt inspiration fra andre, måske føle at man mangler lidt ”modspil” for at komme videre i trænergerningen.

Det vil vi gerne være med til at råde bod på, og iler derfor med en invitation til en inspirations- og hyggedag for de jyske trænere – specielt med fokus på de trænere, der til daglig arbejder med klubbernes stærkeste spillere / største talenter.

Dato: Søndag den 14. august kl. 10-18 i Sisu/MBKs lokaler, Skt. Anna Gade 38-40, 8000 Århus C.

Anders Kliver, Sisu/MBK, er ”tovholder” og ansvarlig for arrangementet, som vi håber kan blive starten på en ny og positiv tradition i det jyske.

PROGRAM
Kl. 10:00: Velkomst. ”Anders Kliver: CV, historik, oplevelser, inspiration”. Morgenmad
Kl. 10:30: ”Hvad lægger jeg vægt på i min daglige træning?”. Korte indlæg fra deltagerne
Kl. 11:30: ”Inspiration fra mig til jer” ”Min bedste og værste træneroplevelse”. Indlæg fra trænerne
Kl. 12:30: Frokostbuffet
Kl. 13:30: ”Inspiration fra mig til jer” Deltagerne præsenterer hver især en god øvelse eller sjov leg
Kl. 14:30: Case: 2 trænere træner trænerne. Efterfølgende ”kritik/ros” af og snak om ”seancen”
Kl. 16:00: Vi kårer ”Årets ”Jyske Trænersnude” – derefter bordtennisturnering for trænere
Kl. 18:00: Afslutning & hyggeligt samvær

PRIS FOR DELTAGELSE: 100,- kr. pr. deltager (inkl. morgenbrød, kaffe, buffet, drikkevarer) – tilmelding skal foretages til kontaktpersonen senest onsdag d. 3. august.

Vi håber at klubberne vil bakke op om initiativet og glæder os til at høre fra jer – og mødes en søndag i august.

SISU/MBKSISU/MBKSISU/MBK

Forfatter: Tommy Samsing
Kontaktperson tlf.: 31 75 64 31
Kontaktperson e-mail: tommy@fam-samsing.dk